Vadestedet - nyt byrum i Ørestad Syd

30. maj 2018

I dag står et nyt byrum klar til brug i Ørestad Syd. Vadestedet er kendetegnet ved de runde fliser, der imiterer sten i et vandløb – for når det regner, bliver fliserne til trædesten hen over pladsen.

På Robert Jacobsens Vej i Ørestad Syd er byrummet Vadestedet netop blevet færdigt. Vejrudsigten lover varmegrader og sol de næste mange dage, men når det regner, skifter pladsen karakter.

Vand
De markante, runde fliser er inspireret af trædesten fra naturen, som man kan bruge til at komme tørskoet gennem et vandløb. I regnvejr samler der sig vand på midten af pladsen mellem fliserne. Er der vand nok, er det kun flisernes top, der stikker op, og så kan de bruges som et legende element, som trædesten til at komme gennem Vadestedet.

Landskab
På pladsen vokser små bakker med krogede robinietræer op mellem fliserne. Der er plantet forskellige græsser, urter, mos og trædebregner på bakkerne, som med tiden vil sprede sig ud i fugerne mellem fliserne og skabe en diffus overgang mellem de grønne øer og de hvide fliser.

Mødested
Der er plantet stole rundt om på pladsen, så man kan tage et hvil og kigge på menneskerne, der opholder sig på pladsen eller går forbi på Robert Jacobsens Vej.

By & Havn har stået for at finansiere, planlægge og anlægge Vadestedet. Den særlige flise er udviklet i et samarbejde mellem By & Havn og GHB.

Bygherre: By & Havn
Arkitekter: GHB Landskabsarkitekter a/s
Entreprenør: Hededanmark anlægsgartnere a/s

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:


Kristian Wederkinck Olesen

Kommunikationschef

E: kwo@byoghavn.dk

T: 3053 5004


Carsten Arlund

Redaktør - billedredaktør

E: ca@byoghavn.dk

T: 2075 1701



Lotte Rosenholm

Kommunikationskonsulent

E: lot@byoghavn.dk

T: 3057 8206