By & Havn søger samarbejdspartner til byudvikling ved Bådehavnsgade

21. december 2018

I forbindelse med budgetforliget for Københavns Kommune i 2018 blev By & Havn givet muligheden for at udvikle et areal ved Bådehavnsgade med ca. 550 boliger.
Planen er, at området skal udvikles til overvejende udlejningsboliger, herunder 25% almene boliger.

By & Havn ønsker at være langsigtet ejer af op til 50% af det udviklingsselskab, der skal forestå den samlede udvikling og leder efter en eller flere partnere til at deltage i samarbejdet. Målsætningen er, at udvikle et grønt, mangfoldigt og varieret byområde med fokus på bæredygtighed og fællesskab. Projektet er endnu kun fastlagt på et overordnet plan, så der er gode muligheder for at deltage i udviklingen helt fra starten og præge hele området. 

Vi leder efter en økonomisk solid samarbejdspartner – gerne institutionelle investorer el. lign. Samtidig leder vi efter en samarbejdspartner, der har dokumenterede erfaringer med byudvikling og meget gerne med innovative, grønne og bæredygtige indslag. 

Vi modtager gerne jeres interessetilkendegivelse senest 25/1-2019. Interessetilkendegivelsen skal indeholde følgende:

  • Beskrivelsen af virksomheden, herunder virksomhedens finansielle forhold
  • Beskrivelse af virksomhedens erfaringer med byudvikling generelt og specifikt med grønne, mangfoldige og varierede projekter med fokus på bæredygtighed og fællesskab.
  • Kort beskrivelse af virksomhedens ønsker og ambitioner med at deltage i udviklingsprojektet.
  • Interessetilkendegivelsen skal føre til at der udvælges 3-5 potentielle samarbejdspartnere, der inviteres til at afgive et egentligt bud på sagen med henblik på at der ultimo februar kan udpeges en samarbejdspartner.

Spørgsmål kan stiles til Salgs- og Udlejningschef, Nicolai Irminger Axholm – tlf. 29160313.

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:


Kristian Wederkinck Olesen

Kommunikationschef

E: kwo@byoghavn.dk

T: 3053 5004


Carsten Arlund

Redaktør - billedredaktør

E: ca@byoghavn.dk

T: 2075 1701



Lotte Rosenholm

Kommunikationskonsulent

E: lot@byoghavn.dk

T: 3057 8206