Nu er Sandkaj Brygge klar til brug

27. februar 2017

Den 400 meter lange brygge bliver uden tvivl et nyt favoritsted for Århusgadekvarterets beboere, når varmen vender tilbage til hovedstaden. Den op til 12 meter brede brygge er som skabt til at nyde kvarteret, lyset og vandet.

Entreprenøren CG Jensen har færdiggjort og afleveret Sandkaj Brygge – Århusgadekvarterets nye, rekreative byrum og hele kvarterets ansigt mod syd. Det er arkitekterne COBE, SLETH og Sangberg, som har designet det bølgende trædæk. 

Færdiggørelsen af Sandkaj Brygge markerer samtidig, at hele Sandkajstrækningen snart er færdig. Det sidste boligbyggeri langs vandet forventes klar til indflytning til juni, og der mangler kun lidt beplantning, skiltning og detaljer langs kajen. Der er installeret lys på Sandkaj Brygge, som bliver tilsluttet inden for kort tid. 

”Der bor efterhånden 1.600-1.700 beboere i Århusgadekvarteret – heraf mange ned til Sandkaj. Byrummene gøres færdige, og hele kvarteret finder stille og roligt sin identitet. Københavnerne har fået øjnene op for bykvarterets kvaliteter med havnebassiner hele vejen rundt, det fantastiske Konditaget Lüders og nu Sandkaj Brygge, som uden tvivl bliver til glæde for kvarterets beboere og besøgende, når det bliver lidt varmere i vejret,” siger adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen, By & Havn. 





Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701




Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206