Teglholmen gøres klar til nyt boligområde

28. august 2015

Der er fuld gang i de store maskiner på Teglholmen, hvor infrastrukturen netop nu etableres til et nyt boligområde i den kommende kanalby.

Over en ca. treårig periode gennemfører By & Havn, med CG Jensen A/S som total-entreprenør, et omfattende og komplekst infrastrukturarbejde i den kommende kanalby Teglholmen, der ligger i Københavns Sydhavn. Der skal bl.a. etableres nye forsynings-ledninger, anlægges vej, en bydelsplads, to nye gangbroer, to nye vejbroer og diverse træbrygger. Samtidig begynder de første boliger at tage form.

En del af byggemodningsarbejdet er også at udgrave kanaler og tilbygge pierer. Teglholmen, der i øjeblikket er ét sammenhængende stykke land vil, ligesom sin nabo Sluseholmen, få udgravet kanaler, for at give flest mulige direkte adgang til vandet, og der vil med samme formål blive anlagt syv nye pierer ud fra kajkanten. Piererne bebygges med rækkehuse og mindre udadvendte funktioner og der vil være mulighed for anløb af mindre både.

I dag nyder både beboerne og havnens mange kajakroere godt af Sluseholmens kanaler, der giver mulighed for stille vand, når der er sommertrafik i havneløbet eller blæsevejr. Og med det igangværende arbejde på Teglholmen vil netværket af kanaler i området blive endnu større inden for få år.


Foto: Mette Mølgaard Mogensen

Kajakroere og andre af havnens brugere må imidlertid vente tålmodigt lidt endnu, da ”Kanalerne” i første omgang benyttes som byggepladsveje for de igangværende byggerier og forventes udgravet i slutningen af 2017.

Man kan dog allerede nu få en fornemmelse af, hvordan Teglholmen vil tage sig ud i fremtiden, da et bassin foran Skolen i Sydhavnen er udgravet, ligesom halvdelen af den kommende, centrale bydelsplads, anlagt af Byggemodningsselskabet Teglholmen, har været færdig og i drift i et halvt år.

Læs mere om byområdet Teglholmen
Se en oversigt over, hvem der bygger 

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206