Grøn pergola vinder byrumskonkurrence i Ørestad City

9. september 2015

Byrumskonkurrencen i Ørestad City er afgjort. Tre projekter blev præmieret, og førsteprisen gik til en grøn pergola fyldt med planter og siddepladser, der skal skabe bedre ophold og naturoplevelser for gående i området foran Ørestad Bibliotek i Ørestad City. 

Byrumskonkurrencen har fundet sted på innovationsplatformen Innosite.dk og er et samarbejde mellem Grundejerforeningen Ørestad City og By & Havn.

Grønne rammer om ophold og poesi

Førstepladsen går til forslaget Den Grønne Passage, skabt af Tegnestuen Duevej. Forslaget er en pergola i stål, hvor forskellige planter kravler op ad konstruktionen og skaber en grøn passage mellem Ørestads Boulevard og biblioteket og videre hen til soltrappen ved kanalen.

Juryen lægger vægt på, at Den Grønne Passage har en poetisk dimension, som kan opleves, selvom man er på farten. Derved er idéen til gavn for alle, uanset om tiden er til at sidde eller til at skynde sig. Tegnestuen Duevej vinder førstepræmien på 15.000 kr. plus muligheden for at gøre projektet realiserbart.

Juryen bestod af bestyrelsesmedlem i G/F Ørestad City Mia Ellgaard, udviklingschef hos By & Havn Rikke Faaborg Jammer, stadsarkitekt Tina Saaby, forsker ved Statens Byggeforskningsinstitut Claus Bech-Danielsen, bibliotekar og kulturhusmedarbejder Johan Fournaise og repræsentant fra Amager Skovhjælpere Hanne Grith Barild.


Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206