Flere boliger på vej i Ørestad Syd

9. juli 2015

By & Havn har solgt 8.000 etagemeter byggeret til ejerboliger i Ørestad Syd.
Det er Ejendomsselskabet KUBEhusene, der opfører 82 lejligheder i
Arenakvarteret, hvor der er fuld tryk på kedlerne.

Allerede om en måned - i weekenden den 8/9. august - går startskuddet til salget af KUBEhusenes 82 ejerboliger. Projektet rummer to, tre og fire værelses lejligheder. Byggeriet KUBEhusene forventes at være indflytningsklart primo 2017. 

Kubehusene kommer til at ligge i kanten af Arenakvarteret i Ørestad Syd, nær den kommende Kanalplads, som bliver Arenakvarterets ansigt og samlingssted, men også nær den kommende Royal Arena og med kort afstand til Ørestads Boulevard, Metroen og regionaltoget i Ørestad City. 

”Ørestad Syd bobler af dynamik. Blandt andet hér i den nordlige del er der fuld fart på udviklingen. Royal Arena har fået monteret en del af sin kæmpemæssige tagkonstruktion, Copenhagen Towers North Tower er stort set færdigbygget, infrastrukturen i området forandrer sig nærmest fra dag til dag - og ikke mindst så buldrer det afsted med boligsalget i områdets øvrige boligbyggerier,” siger adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen, By & Havn. 

Det er arkitektfirmaet Adept, der har tegnet KUBEhusene. Byggeriet bliver kendetegnet ved de særlige forskydninger i byggeriet – som store terninger, der ligger ovenpå hinanden. Alle boliger får store altaner og naturligvis en spektakulær udsigt over Ørestad og fælleden. 

KUBEhusene opføres af H Projects, som bl.a. også har stået bag VM husene, VM Bjerget og senest 8TALLET. 

Læs mere om byggeriet på www.kubehusene.dk

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206