Så slippes fårene løs på sydhavnstippen 

4. april 2014

Som et sikkert tegn på foråret slippes fårene løs på Sydhavnstippens græsarealer den 5. april kl. 15-16. Kom og oplev de smukke dyr – og se fårehundenes imponerende arbejde med at styre flokken.

I den kommende weekend slippes de forårskåde får løs på Sydhavnstippen. Fårene fungerer som naturplejere og tager bl.a. kampen op mod kæmpebjørnekloen. 

Kæmpebjørnekloen breder sig hurtigt og fortrænger de eksisterende plantearter. Den er uskadelig for fårene, men kommer saften fra bjørnekloen i kontakt med menneskehud, kan den forårsage svidende udslæt og sår.

Sydhavnstippen er ejet af By & Havn. Det er et af Sydhavnens rekreative områder, der blev skabt af byggeaffald og jordrester fra anlægsarbejder i perioden 1945 til 1973. Kystlinjen blev dengang udvidet betragteligt og et helt nyt landskab begyndte at danne sig. I 1990 blev den sydligste del af Sydhavnstippen fredet og består altså i dag som et smukt naturområde.

Fra 2014 er fårene ejet af Fårelauget ved Børnenes Dyremark. Lauget får fortsat hjælp og vejledning af Frank Hansen, som ejede de får, der indtil nu har gået på Tippen.

Hvis du har lyst til at være med til at høre mere om fårelauget, kan du kontakte dem på faarisydhavnen@gmail.com

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206