10-års beboerjubilæum i Ørestad

1. maj 2014

Det er nøjagtig 10 år siden, at de allerførste beboere flyttede til Ørestad i Karen Blixen Parken i Ørestad Nord. Vi har talt med tre af de pionerer, som begyndte livet i Ørestad med bar mark, mudder og kraner, om, hvorfor de tog springet og flyttede til en helt nyfødt bydel. 

10 år er normalt ikke ret længe i en bys historie. Men i Ørestad kan det være svært at begribe alt, hvad der er sket de seneste 10 år. Boliger, virksomheder, folkeskole, gymnasium, universitet, bibliotek, shoppingcenter, plejehjem, kollegier, butikker, spisesteder, hoteller, koncertsal, idrætsområder, p-huse og 9.000 beboere. Det er bare nogle af de ting, der er rykket til Ørestad siden 2004.

Og især for de første beboere i Ørestad, som har kunnet følge udviklingen helt tæt, er det gået stærkt. 

”Vi var slet ikke i tvivl”
Ægteparret Gertrud Birke og Peder Boas Jensen overtog deres lejlighed i Karen Blixen Parken i Ørestad Nord som nogle af de allerførste beboere i Ørestad den 1. maj 2004. De skrev allerede under på købsaftalen i 2002, hvor alt, der fandtes, var tegninger og modeller.

”Vi så en annonce for projektet og syntes, at planerne for bydelen så virkelig spændende ud. Det var et stort sats, for vi havde jo kun en tegning at gå ud fra, men vi var egentlig ikke i tvivl. Vi turde ikke vente, for så var der bare nogle andre, der havde taget lejligheden. Og det er jo helt ufatteligt, hvor meget der er sket siden dengang. En hel by er skudt op af jorden,” fortæller Peder Boas Jensen.

Jann Kuusisaari flyttede også ind i Karen Blixen Parken den 1. maj for 10 år siden sammen med sin mand. 

”Vi kunne se, at der var en plan, og at det næsten ikke kunne gå galt. Det skulle være en lys, luftig og grøn bydel med moderne boliger og spændende arkitektur. Tæt ved byen og tæt ved naturen og med god infrastruktur,” siger Jann Kuusisaari.

Den første tid i Ørestad husker Jann Kuusisaari som meget anderledes end det Ørestad, han kender i dag.

”Det var larm, mudder og byggeplads. Men vi vidste, at det var den rigtige beslutning, vi havde truffet, selv om folk sagde, ”hvor er I dumme”. Der gik ikke ret langt tid, før de begyndte at sige, ”hvor er I heldige”. Men vi var ikke heldige, vi turde bare tro på projektet. I dag, 10 år senere, er planerne for Ørestad Nord blevet til virkelighed, og vi er meget glade for den investering, vi lavede dengang,” siger Jann Kuusisaari. 

Peder Boas Jensen, som er pensioneret byplanlægger, husker også larmen og mudderet, men han så det som en chance at være blandt de allerførste.

”Det var sjovt. Der var selvfølgelig larm og rod, men det var vanvittigt spændende at følge med i projekterne fra vores altaner og se bygningerne vokse op af jorden rundt om os. Jeg tror, nogle af dem, der besøgte os, tænkte, godt det ikke er os, men sådan havde vi det ikke,” siger han. 

Pionerånd og fællesskaber
Ifølge de tre Ørestadspionerer har mange af de første, der flyttede til Ørestad, noget til fælles. Nemlig pionerånden og en lyst til at præge bydelen. Gertrud Birke er i dag formand for Ørestad Vandlaug, og både hun og Peder Boas Jensen har tidligere været med i grundejerforening, lokaludvalg og flere andre lokale netværk.

”Vi har begge engageret os meget i forskellige ting. Vi har gerne villet præge udviklingen og forme bydelen. Og vi har generelt oplevet en stærk vilje og lyst hos folk til at skabe en god bydel, som har været meget inspirerende. Og der har jo virkelig været mulighed for at præge udviklingen i Ørestad, fordi der nærmest ikke var noget før os,” siger Gertrud Birke.

Det samme har Jann Kuusisaari gjort. Han er aktiv i Amager Vest Lokaludvalg og har været med i alt fra Ørestad Kulturforum og Hjerteforeningens lokalkomité til Ørestad Urbane Haver, Ørestad Stavgang og Metrohaverne. 

”Det har været vigtigt for mig at kunne være med til at skabe noget nyt. Jeg er fra Finland, og selv om jeg føler mig hjemme i Danmark, er der altid noget historie, som jeg ikke er en del af. Men her i Ørestad fik jeg chancen for at være med fra start,” siger Jann Kuusisaari og fortsætter:

”De fleste af os, der turde tage springet dengang har nok haft en vis pionerånd. Vi engagerede os og gik i gang med en masse projekter, fordi vi vidste, at bylivet ikke bare kom af sig selv. Man er nødt til at tage ansvar, man kan ikke bare læne sig tilbage og vente på, at nogen laver noget byliv for én. Jeg tror, det er karakteristisk for beboerne i Ørestad. Det er også i dag en dynamisk bydel, hvor der ikke er langt fra idé til handling.”

Engagementet i bydelen har også bragt et solidt fællesskab med sig.

”Det har givet os et stærkt tilhørsforhold og mange venskaber. Vi har madklub hver anden uge med de andre i opgangen, og via vores beboerintranet hjælper vi hinanden. Hvis gulvvarmen ikke virker, eller hvis man mangler en cykel eller en symaskine, så kan man altid regne med hjælp. For et par år siden brækkede jeg anklen, og så kom der én og spurgte, om jeg ville låne hendes kørestol, og to andre tilbød at handle for os. Det gør, at man føler sig godt tilpas her,” siger Gertrud Birke, og Peder Boas Jensen fortsætter:

”Vi har fået en masse, som vi ikke regnede med, at vi ville få, da vi skrev under på købsaftalen i sin tid. Man plejer jo at sige, at når man er kommet lidt op i årene, så får man ingen nye venner, men det passer i hvert fald ikke her.” 

”Man tænker nyt i Ørestad” 
Udover det stærke fællesskab og pionerånden oplever Gertrud Birke og Peder Boas Jensen et andet karakteristika ved Ørestad.

”Der er så meget spændende arkitektur at glæde sig over, når man bevæger sig gennem Ørestad. Ørestad Gymnasium, Ørestad Skole, VM Bjerget, Stævnen, 8TALLET og her i Ørestad Nord har vi blandt andet Fælledhaven, Tietgen Kollegiet og DR’s koncertsal. Der er generelt tænkt nyt i rigtig mange af byggerierne, og det er særligt for Ørestad. At man tør tænke nyt og få nye idéer. Det har måske noget at gøre med, at Ørestad blev skabt helt fra bunden. Der har ikke været noget at tage udgangspunkt i, og det har givet en frihed til at tænke nyt og kreativt,” siger Peder Boas Jensen.

De næste områder, der udvikles i Ørestad, er Arenakvarteret, hvor Københavns nye, store arena er ved at blive bygget, og August Schade Kvarteret lige syd for DR Byen, hvor Nordeas kommende hovedkvarter skal ligge. Samtidig fortsætter udviklingen i Ørestad City og Syd, hvor flere nye byggerier til både boliger og erhverv er i gang.

I dag bor der som sagt 9.000 mennesker i Ørestad – og på sigt vil det tal stige til 20.000. Men de allerførste beboere har haft stor betydning for bydelen.

”De første beboere vil altid spille en særlig rolle i Ørestads historie. De turde tro på planerne, og de har været med til at få bylivet til at slå rødder. Man skal huske, at Ørestad blev bygget på bar mark, så beboerne spiller en vigtig rolle for at få traditioner op at stå og skabe bydelens egenart. Når man ser sig omkring i Ørestad i dag, kan det være svært at forstå, at det kun er 10 år siden, at de første beboere flyttede hertil. Udviklingen er gået rigtig stærkt, og den fortsætter i alle Ørestads kvarterer. Når vi ser tilbage om 10 år, vil bydelen igen være vokset markant og have endnu mere at byde på,” siger adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen, By & Havn.

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206