Nykredit samler 1.400 arbejdspladser i Ørestad City

8. maj 2013

Et ønske om at skabe effektive arbejdsgange, lavere omkostninger samt at understøtte en fælles virksomhedskultur resulterer i, at Nykredit ønsker at samle en række spredte funktioner i et nyt byggeri i Ørestad City. 

Det norske pensionsselskab KLP, der i forvejen ejer og driver to erhvervsejendomme på tilsammen 62.000 kvadratmeter i Ørestad City ejer også grunden, hvor Nykredit nu bliver ankerlejer. Det nye byggeri bliver på 50.000 kvadratmeter, og Nykredit vil leje sig ind på ca. 30.000 kvadratmeter.

Det nye byggeri vil stå færdigt i 2017, og der forberedes en arkitektkonkurrence, hvor et antal arkitektfirmaer indbydes til at komme med deres bud på byggeriet. Den endelige beslutning om flytningen tages i 2014, når der er afholdt licitation.

Nykredits centrale administrative funktioner bevares i hovedsædet Glaskuben, kundecentret Krystallen og på Kalvebod Brygge 47 ved Københavns Havn. 

”Vi har efterhånden så mange administrative funktioner spredt på både gamle og nyere adresser i København, at det giver mening at overveje at samle dem i et moderne effektivt og miljørigtigt kontorhus i Ørestad City. Det nye byggeri vil ligge optimalt på Kay Fiskers Plads, lige ved metroen og Fields, og være med til at skabe mere effektive arbejdsgange for medarbejderne, stordriftsfordele og i højere grad leve op til vores mål om at arbejde i miljørigtige bygninger, der mindsker klimapåvirkningen,” siger koncerndirektør Bente Overgaard fra Nykredit i en pressemeddelelse.

”Ønsket om at samle, effektivisere og understøtte en fælles virksomhedskultur i tidssvarende byggerier er nogle af de argumenter, vi ofte hører hos mellemstore og store virksomheder, der vælger at lokalisere sig i Ørestad. Samtidig opnår koncernen stor synlighed, og de 1.400 medarbejderne får let adgang til arbejdspladsen med Metro og Øresundstog samt fra motorvejen,” siger adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen, By & Havn. 

Se også Nykredits pressemeddelelse

Presseinfo:
Redaktør Carsten Arlund, By & Havn
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701


Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206