Nu får Nordhavnen sit eget postnummer

28. maj 2013

Så er det lige op over – Nordhavnens nye, selvstændige postnummer træder
i kraft lørdag den 1. juni.

Som et led i udviklingen af Nordhavnen får bydelen fra 1. juni sit helt eget postnummer, og adressen bliver dermed 2150 Nordhavn i stedet for 2100 København Ø.

Først og fremmest sker ændringen af postnummeret for at sikre postomdelingen i det nye byområde. Postnummeret, 2100 København Ø, dækker allerede et meget stort antal adresser, og da mængden af nye adresser i Nordhavnen vil vokse markant inden for de kommende år, har Post Danmark vurderet, at det er nødvendigt at oprette et nyt postnummer.

Alene i Århusgadekvarteret i den inderste del af Nordhavnen vil der komme 7.000 arbejdspladser og 3.000 beboere, hvoraf de første forventes at flytte ind i 2014.

Selvstændigt kvarter
Ud over at imødekomme en rent praktisk udfordring med postomdelingen er postnummerændringen også en markering af udviklingen af den nye bydel, som kommer til at være et selvstændigt kvarter i København. Det nye postnummer vil bidrage til at skabe sammenhængskraft og identitet i fremtidens Nordhavn.

Postnummeret er godkendt af Københavns Kommune, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og af Trafikstyrelsen.

2150 Nordhavn vil omfatte samtlige adresser indenfor den gule markering:

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206