Tre hold er nu videre i designkonkurrencen om Copenhagen Arena

28. marts 2012

Parterne bag Copenhagen Arena har nu meldt ud, hvem der går videre i designkonkurrencen om Arenaen.

Hvordan skal Københavns nye arena designes? Det spørgsmål har fem hold bestående af arkitekter, ingeniører og arenaeksperter indleveret deres bud på, og nu har en enig dommerkomité udpeget tre vindere, der går videre i en forhandlingsrunde, før det endeligt afklares, hvem der skal designe Copenhagen Arena.

De tre vindere, er:

  • 3xN, HKS architects, Arup og ME Engineers 
  • C. F Møller, Grimshaw, Arup, Niras og Marianne Levinsen 
  • Foster + Partners, Arkitektfirmaet 78 og Arup

Til grund for valget af de tre vinder-teams, ligger en vurdering af arkitektoniske, tekniske og designmæssige kvaliteter samt en vurdering af robustheden i projekternes økonomi.

De tre teams, der er gået videre, vil i løbet af de kommende måneder bearbejde deres forslag i samarbejde med Arena CPHX P/S. Den endelige vinder af designkonkurrencen udpeges inden sommerferien, hvor vinderprojektet samtidig præsenteres for offentligheden.

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206