TO MINISTRE LØBER SUNDHEDSSPOR I ØRESTAD I GANG

30. august 2012

Ørestad har fået et nyt Sundhedsspor. Det blev indviet i dag af miljøminister Ida Auken og sundhedsminister Astrid Krag og bl.a. en klasse fra Ørestad Gymnasium.

 

Et sundhedsspor er en afmærket rute i naturen, hvor man helt enkelt kan teste sin kondition.

Sundhedssporene er præcist opmålte ruter på 1 - 2½ km. Man tester sin kondition ved at gå eller løbe ruten, så hurtigt man kan - og tage tid på det. Bagefter kan man aflæse sit kondital direkte i naturen på en tavle ved målstregen.

Det helt nye sundhedsspor i Ørestad er det første i en række af 15 spor i Danmark. Planen er, at der inden årets udgang skal være 65 sundhedsspor i Danmark.

Konceptet bag sundhedssporene handler om at betragte naturen som et grønt motionsrum. Det er et svensk koncept, hvor en afmærket rute i naturen danner grundlag for et personligt træningsprogram, så man kan overvåge sit kondital. På den måde forbedrer man sit personlige kondital i stedet for at måle sig i forhold til andres kondition. Bedre kondition giver overskud, energi og et bedre helbred.

Sundhedssporet i Ørestad starter ved Kanonvej – lige på den anden side af Center Boulevard i forhold til Hotel CABINN Metro.

Partnere i etableringen af Sundhedssporet er Grundejerforeningssekretariatet i Ørestad, Amager Vest Lokaludvalg og By & Havn.

Se video om Sundhedssporene:

Billedeserie fra indvielsen:

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206