NU GÅR BYGGERIET AF RADIORÆKKERNE IGANG

13. august 2012

Tirsdag den 14. august tages de første spadestik til opførelsen af Radiorækkerne – Amagers nye byhuskvarter. Det er en stor dag for bygherren Tetris A/S og ikke mindst for de familier, der skal flytte ind.

I Radiorækkerne får man et hus med egen for- og baghave kun 1,5 kilometer fra Rådhuspladsen. Dertil kommer, at husene sælges i et prisleje, hvor mange førstegangskøbere og kan være med. 

Radiorækkerne er en moderne fortolkning af de traditionelle engelske byhuse, som vi i København kender fra Kartoffelrækkerne og Humleby. Husene er funktionelt indrettet i tre etager med store vinduer. Og fra husene er der let adgang til Havnebadet, metroen og de grønne områder på Amager Fælled.

”Vi har ønsket at bygge en type bolig, der lever op til den rivende udvikling, København er i. Flere og flere mennesker flytter til København eller bliver boende i byen. Derfor har vi skabt et moderne byhuskvarter, der danner rammen om et trygt fællesskab, samtidig med at beboerne hurtigt kan cykle hen til deres job, venner og kulturelle tilbud i byen,” siger Rasmus Friis, direktør i Tetris A/S, der står for byggeriet.



Den første etape af Radiorækkerne, som bygges nu, er solgt. Den 19. august får nye købere chancen, når næste etape sættes til salg. De første huse står klar til indflytning i maj 2013.

Mere info på www.radioraekkerne.dk

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206