KØBENHAVN ER BEDSTE KRYDSTOGTHAVN I EUROPA - FOR FEMTE GANG

10. oktober 2012

Krydstogtturisterne elsker København. 2012 bød på ny besøgsrekord og nu titlen som Europas bedste krydstogtshavn – for femte gang.

 



Københavns havn er for femte gang udnævnt til ”Europes Leading Cruise Port”, af den internationale rejsebranche til uddelingen af World Travel Awards i Lissabon. Det er tredje år i træk, at København vinder foran andre populære krydstogtdestinationer som Barcelona, Genova, Lissabon, Amsterdam, Southhampton, Stockholm og Oslo.

Ny rekord for besøgende i 2012
Begejstringen for København som cruisedestination har også kunnet mærkes på besøgstallet, der stiger stødt år for år. I sæsonen 2012 satte København ny rekord med 376 anløb, der til sammen bragte 840.000 passagerer og 230.000 besætningsmedlemmer på besøg i hovedstaden.



”At København endnu en gang modtager prisen, i skarp konkurrence med store europæiske havne, viser at CMP har opnået en unik position inden for den globale krydstogtsindustri. Jeg er glad og stolt over denne bekræftelse," siger Arnt Møller Pedersen, direktør med ansvar for krydstogterne for Copenhagen Malmø Port. Selskabet Copenhagen Malmø Port er et datterselskab af By & Havn.

Ny terminal klar i 2013
CMP satser på at udvikle potentialet i krydstogtturismen endnu mere, når en helt ny kaj fra næste sæson står klar til at tage imod tre større krydstogtskibe ad gangen. Netop nu udvider By & Havn Nordhavnen med omkring 1 mio. m2, for blandt andet at skabe plads til den 1100 meter lange og 70 meter brede krydstogtkaj.

Selv med den nye kaj i Nordhavnen vil der stadig ligge krydstogtskibe på Langelinie til glæde for både de udenlandske gæste og de mange nysgerrige københavnere.

 

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206