MERE HAVN TIL KØBENHAVNERNE

18. januar 2012

Efter et lille års anlægsarbejde er den nye havnepromenade i Havnegade klar til at blive indtaget af københavnerne. Lørdag den 21. januar er der åbning med taler, toddy, jazz og fiskemarked.

 
Nu bliver det endnu nemmere for Københavnerne at bruge havnen. Lørdag den 21. januar åbner den nye havnepromenade langs Havnegade. På den nye 450 meter lange og otte meter brede promenade, kan man fremover blandt andet nyde vandet, spise picnic, dyrke sport i en indhegnet multibane eller hoppe på trampoliner. Fra august kan man også købe fisk i et nyt, flydende fiskemarked, der lægger til ud for den nye promenade.

By & Havn har støttet projektet med 900.000 kr., der er brugt på at forbedre anlægsforholdene for skibe, så havnens gæster bedre kan nyde promenaden fra vandet.

Københavns Kommune inviterer til åbning lørdag 21. januar 2012 kl. 13.00-14.30 i Havnegade. Du kan få en smagsprøve på det nye fiskemarked og swinge med til de glade jazztoner fra Six City Stompers. Københavns Kommune byder blandt andet på kagebord og en toddy til at varme sig på.

Se også: Første spadestik på ny havnepromenade



Foto: Københavns Kommune

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206