8TALLET HÆDRET AF AMERICAN INSTITUTE OF ARCHITECTS

9. januar 2012

8TALLET i Ørestad Syd har modtaget et hav af priser og anerkendelser. Seneste skud på stammen er hæderen fra American Institute of Architects. Boligbyggeriet får prisen bl.a. for sin markante arkitektur og sin indpasning i det omkringliggende bykvarter.


Man kan spadsere fra gaden og op til boligerne på 10. sal. Man kan gå ad stien mere end en kilometer rundt ovenpå byggeriet, der indeholder både penthouses, rækkehuse, almindelige lejligheder og erhvervslokaler. Der er indbygget café, galleri, grønthandler og en uovertruffen udsigt over Kalvebods store vidder. 

The 8 House [8TALLET] masterfully recreates the horizontal social connectivity and interaction of the streets of a village neighborhood through a series of delightful accessible ramps in a mixed use, multifamily housing project. The skillful shaping of the mass of the facility provides an invigorating sculptural form while creating the ramped “pedestrian” street system and providing full depth dwelling units which are filled with light and views. People really ‘live” in this newly created neighborhood with shopping, restaurants, an art gallery, office facilities, childcare, educational facilities and the sound of children playing. This is a complex and exemplary project of a new typology”, skriver arkitektjuryen hos American Institute of Architects i sin begrundelse. 

8TALLET er tegnet af Bjarke Ingels fremadstormende tegnestue BIG og har allerede vundet flere priser. Byggeriet er tidligere blevet udråbt til et af de ti vigtigste byggerier i dets årti i amerikanske Huffington Post, der mente, et nyt opsving i arkitekturen blev startet med 8TALLET. Bygningen har også vundet priser for Årets Boligbyggeri 2010 af fagbladet Byggeri, Scandinavian Green Roof Award 2010, modtaget seks af seks mulige hjerter i Politiken – og ikke mindst blev byggeriet kåret til verdens bedste boligbyggeri ved World Architecture Festival i november 2011. 

Heldigvis er det ikke kun blandt juryer, fagfolk og arkitekter, at 8TALLET vækker begejstring. Trods finans- og boligkrise er der på ca. 14 måneder solgt 354 ud af de 476 boliger i 8TALLET, der ligger på kanten af den 20 km2 store Kalvebod Fælled, men alligevel med udsigt til København City, der via metro kan nås på kun 12 minutter.


Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206