NYT 50+ BOLIGBYGGERI STÅR FÆRDIGT TIL SOMMER

11. marts 2011

I tirsdags afholdte Boligforeningen AAB rejsegilde for et spændende boligprojekt i Ørestad City. Byggeriet står klar til indflytning den 1. august og er udviklet som et stort bofællesskab for beboere på 50 år og derover.


 
Det kommende orangeri er blot et af byggeriets mange fællesrum


Foruden de obligatoriske pølser, øl og vand til rejsegildet var der taler af bl.a. Københavns teknik- og miljøborgmester, Bo Asmus Kjeldgaard. Han pointerede i sin tale, at det nye byggeri var en af de sidste faser i færdiggørelsen af Ørestad City og at 50+ boligprojektet er med til at sikre diversiteten i bydelen. På nuværende tidspunkt er der en overrepræsentation af beboere under 45 år i Ørestad i forhold til resten af København.

”Ørestad og omgivelserne har meget at byde på for alle aldersgrupper. Den store bypark med dens mange muligheder og en af Danmarks bedste golfbaner ligger næsten ved siden af det nye byggeri. Bydelen byder efterhånden på flere caféer, og i den store aktivitetspark PLUG N PLAY få hundrede meter sydpå kan man både dyrke forskellige sportsgrene og få sig en urban nyttehave. Vi byder de kommende beboere velkomne i Ørestad,” siger udviklingschef Rikke Faaborg, By & Havn.

Kriterierne for opskrivning og tildeling af en bolig i byggeriet er, at mindst ét medlem af husstanden skal være fyldt 50 år på indflytningstidspunktet. Med bygningens placering og indretning er der lagt op til et aktivt liv for beboerne.

En by på højkant

Husets struktur er inspireret af strukturen i en by med gader, torve, offentlige og private rum. Byplanen er sat på højkant, så de mange fællesarealer og opholdsrum ligger overalt i bebyggelsens etager. Fællesrummene – fx orangeriet, spillerummet, havestuen og gildesalene er forbundet af ’gader’ for at skabe en oplevelsesrig fornemmelse af at være i bygningen.

Foruden tanken om bofællesskab, er der også gjort plads til det private i form af 88 lejligheder, der fordeler sig på de i alt 9000 m2. Lejlighederne udmærker sig ved at være gennemlyste fra facade til facade og ved muligheden for at bo i to etager. Derudover er lejlighederne bygget sådan, at der er mulighed for at sætte sit eget præg, fx i form af skillevægge.

Lejlighederne varierer i størrelsen 80 til 110 m2, og AAB har planlagt fremvisning af prøvebolig den 19. marts. Det vil herefter være muligt at blive skrevet op på venteliste.
For at kunne blive skrevet op til en bolig i afdelingen, skal man være medlem af AAB. Man kan blive medlem på www.boligbasen.aab.dk. Det koster 120 kr. i opnoteringsgebyr og herefter et årligt ajourføringsgebyr på 100 kr.

For at se brochuren for boligbyggeriet, klik HER.

Se mere på www.aab.dk eller kontakt på

Boligforeningen AAB
Havnegade 29
1058 København K
Tlf. 3376 0420

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206