HOVEDSTADENS MEST SØGTE GYMNASIUM LIGGER I ØRESTAD

11. april 2011

For fjerde år i træk er Ørestad Gymnasium det mest søgte i hovedstadsområdet. Hele 545 elever har søgt ind på gymnasiet, og der arbejdes nu på at få plads til så mange som muligt. Ifølge rektor, Allan Kjær Andersen, skyldes populariteten gymnasiets unikke arkitektur og fokus på medier, kultur og kommunikation.


Flere end nogensinde vil gå på gymnasiet i Ørestad, og derfor er skolen lige nu landets mest søgte gymnasium. På gymnasiet arbejder man nu på få plads til så mange elever som muligt. Sidste år blev 416 elever optaget, men i år håber man på at få plads til 448 elever på skolen. Rektor på Ørestad Gymnasium, Allan Kjær Andersen, mener, at populariteten skyldes, at gymnasiet skiller sig ud fra resten i hovedstadsområdet.

”Vores medie – og kommunikationsprofil er meget tiltrækkende på de unge ansøgere, og derudover er skolens arkitektur og anderledes undervisningsform med integreret it også noget, der appellerer til mange. Vi havde slet ikke forventet denne popularitet, da vi startede, men eksponeringen og profileringen har gjort mange opmærksomme på, hvad Ørestad Gymnasium kan. Vi er anderledes end de andre gymnasier og tør tage chancer”, fortæller Allan Kjær Andersen.

Også eleverne på skolen tør tage chancer, og fire af dem blev for nylig belønnet for dette, da de deltog i European Business Game (EBG). EBG er en iværksætterkonkurrence for unge, og eleverne fra Ørestad Gymnasium løb med sejren med virksomheden MiniGreentech, som udvikler vindmøller i miniformat til brug i undervisningen i folkeskolen. Eleverne skal nu dyste om at komme til den internationale finale i Italien.

Den 23. maj får alle landets unge ansøgere besked om, hvilket gymnasium de er optaget på.

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206