EN IRMA OG 108 NYE BOLIGER TIL ØRESTAD CITY

5. januar 2011

Endnu et byggeri er netop gået i jorden i Ørestad City. Udover 108 nye ejerlejligheder åbner også en Irma og en café i stueetagen af det nye byggeri. Samtidig er byggeriet den sidste byggebrik i karréen mellem Center Boulevard, Arne Jacobsens Allé og Edward Thomsens Vej.

 

Allerede om godt et år – det vil sige i april/maj 2012 - står der endnu et byggeri i Ørestad klar til indflytning. Byggeriet, der netop nu er ved at få støbt fundament, vil indeholde 108 ejerlejligheder, en Irma samt en café i stueetagen. Der bygges 108 lejligheder – både 2-, 3- og 4-værelses-lejligheder.

”Ejerlejlighederne får en rigtig god beliggenhed lige i hjertet af Ørestad og tæt på Byparken og Metroen. Vi glæder os meget til at byde de første beboere velkomne i foråret 2012,” siger adm. direktør i Ceraco, Ernst Michelsen.
Der er godt gang i kranerne i Ørestad. Lige ved siden af Ceracos nye byggeri er Boligforeningen AAB ved at opføre 89 såkaldte 50+ boliger, og på den anden side af Edward Thomsens Vej er By & Havn ved at opføre et P-hus med plads til 747 biler. Tæt på – ved Ørestads Boulevard - svinger kranerne for at færdiggøre det store folkeskole- og biblioteksbyggeri, der forventes færdig allerede i år:

I Ørestad Syd er hele 5 byggerier lige ved – eller allerede i gang med at blive bygget. Her drejer det sig om både almene familieboliger, ungdomsboliger, rækkehuse og ældreboliger. Læs nyhed fra 15. september 

”Det er meget glædeligt, at Ceraco sætter gang i deres byggeri, og det er – sammen med de andre i gangværende byggerier – med til at understrege, at der er godt gang i Ørestad. Samtidig vil den nye Irma-butik sikkert glæde de beboere, der har efterspurgt flere butikker,” siger adm. direktør i By & Havn, Jens Kramer Mikkelsen.
Byggeriet på grunden var i længere tid tænkt som et erhvervsbyggeri. Men det har vist sig, at boligmarkedet nu går så godt i Ørestad, at Ceraco har valgt at ændre byggeriet til et boligbyggeri.

”Der er godt gang i ejerlejlighedssalget i Ørestad, så det er et godt tidspunkt at påbegynde vores nye byggeri. Samtidig er der nogle fornuftige byggepriser for øjeblikket, så Københavnerne kan glæde sig til endnu et kvalitetsbyggeri i Ørestad,” siger adm. direktør i Ceraco, Ernst Michelsen.

Pressekontakt:
Kommunikationschef i By & Havn
Pernille Garde Abildgaard
T: 2916 0586

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206