UNGE BEBOERE MED HØJ INDKOMST

26. februar 2010

Det er unge og børnefamilier med høj indkomst og lang uddannelse, der vælger at bosætte sig i Københavns nye byudviklingsområder. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik og Københavns Kommunes Koncernservice.

 

By & Havn har, i samarbejde med Danmarks Statistik og Københavns Kommunes Koncernservice, samlet data om tre af de byområder, som By & Havn enten har udviklet, eller er i færd med at udvikle. Det drejer sig om Ørestad, Amerika Plads og Sluseholmen. Data omfatter antal beboere, aldersfordeling, kønsfordeling, indkomst, uddannelse og bilejerskab.

Den overordnede konklusion på materialet er, at By & Havns udviklingsområder ikke adskiller sig fra andre udviklingsområder i Danmark.

Tallene viser, at der blandt beboerne i Københavns nye byudviklingsområder er en klar overvægt af unge og småbørnsfamilier med høj indkomst og lang uddannelse. Det fremgår desuden af tallene, at de tre udviklingsområder har flere beboere i alderen 27-40 år end i København generelt. Endvidere er der flere børn under 5 år, men færre i alderen 5-18 år.

Hvis man sammenligner med det øvrige Købehavn er der desuden andre markante forskelle på befolkningssammensætningen. Blandt andet når man kigger på fordelingen mellem mænd og kvinder. I København er ca. 103 kvinder pr. 100 mænd, mens der kun er 89 kvinder pr. 100 mænd i Ørestad. Nogenlunde det samme billede går igen, hvis du sammenligner med Amerika Plads og Sluseholmen.


Kilde: Københavns Kommunes Koncernservice

Også i antallet af biler pr. husstand skiller de nye byudviklingsområder sig ud i forhold til København generelt. For eksempel har 60 pct. af beboerne i Sluseholmen, én eller flere biler. I København er der modsat knap 70 pct., der slet ikke har bil.

Materialet viser desuden, at antallet af beboere i områderne er støt stigende. I Ørestad bor der nu mere end 5.400 beboere, på Sluseholmen, Københavns nye kanalby, bor der næsten 1.800 beboere og på Amerika Plads bor der næsten 800 beboere. Opgjort per 1. juli 2009.

Materialet kan rekvireres via mail: pga@byoghavn.dk eller downloades her.

Pressekontakt:
Pressechef i By & Havn, Pernille Garde Abildgaard, T: 2916 0586

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:



Kristian Wederkinck Olesen

Kommunikationschef

E: kwo@byoghavn.dk

T: 3053 5004


Carsten Arlund

Redaktør - billedredaktør

E: ca@byoghavn.dk

T: 2075 1701



Lotte Rosenholm

Kommunikationskonsulent

E: lot@byoghavn.dk

T: 3057 8206