HAVNEHOLMEN NOMINERET TIL MIPIM AWARD

19. februar 2010

Havneholmen i København er nomineret til hovedprisen på MIPIM-messen og kan dermed gå i fodsporene på sidste års danske vinder, VM Bjerget.


Når den årlige MIPIM-messe løber af stablen fra d. 16-19. marts, har et dansk byggeri endnu engang chancen for at løbe med en fornem pris.

Havneholmen er nemlig nomineret i kategorien Residential Developments, som sidste år blev tildelt VM Bjerget.

MIPIM er verdens førende ejendomsmesse, hvor forskellige byudviklingsprojekter vises frem, og derfor samler messen hvert år blandt andre alverdens arkitekter, entreprenører og journalister. Begrundelsen for nomineringen er blandt andet, at Havneholmen er et ”one-of-a-kind housing project”.

Havneholmen, som giver københavnerne mulighed for at bo med vandet som nabo og alligevel tæt på centrum, er udviklet af Sjælsø Gruppen, der selvsagt er glade og stolte over nomineringen.

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:



Kristian Wederkinck Olesen

Kommunikationschef

E: kwo@byoghavn.dk

T: 3053 5004


Carsten Arlund

Redaktør - billedredaktør

E: ca@byoghavn.dk

T: 2075 1701



Lotte Rosenholm

Kommunikationskonsulent

E: lot@byoghavn.dk

T: 3057 8206