STOR AMERIKANSK PRIS TIL VM BJERGET

8. juli 2009

Priserne fortsætter med at regne ned over Danmarks mest belønnede bygning. VM BJERGET har netop modtaget den prestigefyldte Urban Land Institute (ULI) 2009 Award for Excellence for Europa, Asien og Afrika.

 

Det er bygningens første amerikanske pris og vidner om en endnu større international anerkendelse af bygnings arkitektur. Det kombinerede bolig- og parkeringsbyggeri er en af Ørestads største attraktioner og et must for arkitekturinteresserede danskere og turister.

VM BJERGET har siden 2008 vundet to internationale priser og er blevet rost for sin nytænkende arkitektur. Den nye pris – uddelt af Urban Land Institute hører til blandt de mest prestigefyldte priser i byudviklingsbranchen. Prisen bedømmer nemlig hele planlægningsprocessen og ikke bare arkitekturen eller designet.

Prisen vækker naturligvis glæde hos arkitekt Bjarke Ingels, stifter og partner, BIG:

”Efter at vi sidste år vandt prisen for bedste boligbyggeri ved World Architecture Festival i Barcelona og var blandt favoritterne til Mies van der Rohe Prisen 2009 og oven i købet modtog MIPIM Award 2009, er vi blevet meget opmærksomme på, at andre end os selv værdsætter VM BJERGET. Vi er meget stolte og beærede over at modtage prisen fra ULI.”

VM BJERGET ligger i Ørestad og kombinerer parkeringsfaciliteter med boliger med store terrasser og taghaver. Husets haver går fra grundniveau og rejser sig 34 meter lodret op i husets sydøstlige hjørne.

Adm. direktør Ian D. Hawksworth, Capital & Counties er formand for ULI juryen. Han begrunder prisen:

Byggeriet VM BJERGET er et fantastisk eksempel på kreativitet, innovation og langtids-tænkning. Årets vinder af ULI Awards minder os om - måske i højere grad end nogensinde før – at ansvarligt design og byudvikling kan være den afgørende forskel, når det kommer til at skabe holdbare og bæredygtige samfund.”

Det er selvfølgelig altid muligt at lægge vejen forbi VM BJERGET, der ligger nær Bella Center Metrostation og opleve byggeriet ved selvsyn.

I sensommeren vil der desuden være helt særlige lejligheder for at stifte bekendtskab med huset, når Københavns Internationale Teater præsenterer luftdans på VM BJERGETs gavl den 29. og 30. august i forbindelse med METROPOLIS festivalen, samt når By & Havn arrangerer skattejagt for børn i forbindelse med Copenhagen Architecture + Design Days 2009 den 6. september. I stueetagen holder kunstnergruppen BANKO i øvrigt til med skiftende udstillinger.

Yderligere information:

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206