SENSOMMERENS BYLIVSKALENDER ER UDKOMMET

3. august 2009

By & Havns Bylivskalender for sensommeren og efteråret 2009 er på gaden nu - spækket med tilbud og arrangementer, som alle finder sted i Københavns nye bydele. Bylivskalenderen har arrangementer for enhver - fra Havnefestival og Ubådsballet til Sort Sol i Ørestad og Kystvandring i Nordhavnen.

 

 Hent bylivskalenderen som PDF

Der er gang i København. Det er du ikke i tvivl om, når du slår op i By & Havns Bylivskalender for sensommeren og efteråret 2009. Kalenderen udgives to gange årligt – i foråret og sensommeren – og er din genvej til de bedste oplevelser i København. Sensommerens kalender indeholder 33 arrangementer, som viser helt nye sider af Københavns nyeste bydele.

”Endnu engang er vores Bylivskalender fuld af spændende arrangementer og nye oplevelser. Bylivskalenderen giver københavnerne mulighed for lære ny sider af byen at kende og er med til at skabe traditioner i de nye byudviklingsområder”, siger Simon Brückner, der er bylivschef i By & Havn.

Sensommerens Bylivskalender byder på alsidige oplevelser, så der er noget for enhver smag. Du kan blandt andet opleve dans på vandet i Ubådsballet, eller slå dig løs på Københavns nye idrætsanlæg, PLUG N PLAY, som Kronprinsen åbner den 14. august. Kalenderen byder også på musik- og festoplevelser til Strøm Festival i Under Vand og Stella Polaris i Byparken i Ørestad.

Populære arrangementer

Selvom kalenderen kun lige er kommet på gaden, er der allerede stor interesse for mange af arrangementerne. På kun to dage blev Tour de Tapas, som er en sejltur i den nordlige del af Københavns havn med stop ved de bedste spisesteder, udsolgt. Interessen for vandreturen langs Nordhavnens moler og landskaber, Kystvandring På Kanten Af København, har også været stor, ligesom Hyrdehundeshow Og Vilde Æbler, hvor fårene på Sydhavnstippen får klippet sommerulden af, allerede nu har mange tilmeldte.

Ligesom sensommerens arrangementer ser ud til at blive populære, var også arrangementerne i forårets Bylivskalender en succes. By & Havn afholdt blandt andet en ekstra nattergaletur i Ørestad for at imødekomme interessen, ligesom rideturen på Kalvebod Fælled trak fuldt hus med over 200 tilmeldinger til de 14 pladser.

Og der er endnu flere arrangementer at finde på nettet end de 33, som allerede er i kalenderen. Hold øje med www.byoghavn.dk/byliv, hvor du blandt andet kan få det fulde overblik over alle arrangementer og ture og bestille Bylivskalenderen. Du kan også tilmelde dig Bylivsgruppen på Facebook og dermed få nyheder og updates direkte i indbakken.

For yderligere informationer

Pressechef Pernille Garde Abildgaard, By & Havn
T: 3376 9800
M: 2916 0586
E: pga@byoghavn.dk

 

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206