NYT MARKEDSFØRINGSSAMARBEJDE I ØRESTAD

22. oktober 2009

Fremover vil Ørestad City blive kaldt for ”Copenhagen Business District”, når området skal markedsføres overfor erhvervskunder. Det er resultatet af et samarbejde mellem By & Havn og ni ejendomsinvestorer, der alle er involverede i Ørestad.


Markedsføringssamarbejdet er forankret i en forening, der har direktør for KLP Ejendomme, Søren Risager som formand.

”Vi er gået sammen i Copenhagen Business District, fordi vi har sammenfaldende interesser i forhold til at skabe en god by. Selvom vi konkurrerer om lejerne er det vigtigt, at vi også samarbejder for at profilere bydelen og gøre den så attraktiv som muligt”, siger Søren Risager til Magasinet Ejendomme.

Det første synlige resultat af foreningens samarbejde er en profilbrochure, der skal brande bydelen. Brochuren versioneres også til engelsk og tysk. Se brochuren her

Medlemmerne af den nye forening er:

Danica Ejendomme DADES, Norrporten, Steen & Strøm, NCC Property Development, CERACO, Sjælsø, SEB Ejendomme og KLP Ejendomme.

Copenhagen Business District rummer i dag 100.000 m2. kontorbyggeri. I 2010 vil mere end 80.000 m2. nyt kontorbyggeri stå klart til indflytning.

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206