NYT BOLIGBYGGERI PÅ VEJ I ØRESTAD

20. oktober 2009


 

I dag tages det første spadestik på Boligforeningen AABs almene boligbyggeri i Ørestad City, som kommer til at ligge i kvarterets sydvestlige hjørne nær byparken. Boligbyggeriet vil rumme såkaldte 50+ boliger, hvilket styrker Ørestads profil som en blandet bydel.

Det kommende almene boligbyggeri i Ørestad City rummer 50+ boliger. Det betyder, at boligerne primært er for folk fra 50 år og opefter. Byggeriet kommer til at bestå af 89 lejligheder, som varierer i størrelse fra 80 til 110 kvadratmeter fordelt på 9.000 m2 etageareal. Og de almene 50+ boliger er godt nyt for Ørestad på flere områder. Boligerne bidrager både til at skabe en blandet bydel i form af mangfoldigheden af boligtyper og beboere. Det understreger By & Havns adm. direktør, Jens Kramer Mikkelsen:

”Det er meget glædeligt, at der nu tages første spadestik til 50+ boligerne i Ørestad City. Med det almene boligbyggeri får vi de forskellige typer af byggerier, som understreger, at Ørestad er en blandet bydel. Vores statistik viser, at beboerne i Ørestad er yngre end gennemsnittet i København, så 50+ boligerne hjælper til at sikre, at forskellige aldersgrupper og beboertyper kommer til at bo i Ørestad. By & Havn arbejder for at skabe levende bydele, og det giver et varieret og sundt bymiljø, når så mange beboertyper som muligt er repræsenteret”, siger Jens Kramer Mikkelsen.

Mulighed for privatliv og fællesskab
De kommende boliger vil både give beboerne adgang til fællesområder, hvor der er rig mulighed for at dyrke fællesskabet, men beboerne får samtidig mulighed for at værne om privatlivet. Inspirationen til byggeriet er hentet i den klassiske by, som vi alle kender den, med gader og torve, hvor der både er private rum og fællesrum. Byggeriet kommer til at indeholde mange fællesrum, som alle er fleksible, så der hen ad vejen er mulighed for at tilpasse rummene til beboernes ønsker og idéer.

Opførelsen af seniorboligerne viser også, at der på trods af finanskrisen stadig bygges i Ørestad. For tiden er der gang i ti byggerier i Ørestad – inklusiv AAB’s almene 50+ boliger.

AAB forventer, at boligbyggeriet står færdigt sidst på foråret 2011. Beboerne vil derefter kunne flytte ind med det samme.

Kontakt AAB via www.aab.dk 

Presseinformation:

Carsten Arlund, By & Havn
T: 2075 1701
E: ca@byoghavn.dk

 

 

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206