NY CAFÉ PÅ AMERIKA PLADS

11. august 2009

På Amerika Plads er Café Ild & Vand netop åbnet i den gamle frihavnsstation

 

Den gamle bygning fra 1895 står som en smuk kontrast til nybyggeriet på Amerika Plads, og Frank Stamm, som ejer og driver caféen, valgte også at åbne sin cafe i netop stationsbygningen, fordi han faldt for den charmerende gamle bygning.

Café Ild & Vand er både en cafe og et brasserie og har indtil videre seks medarbejdere. På menukortet finder man både mad til herrerne og damerne. Hos Café Ild & Vand kører man nemlig med to spor, som også leder tankerne i retning af de toge, som bygningen engang var tilholdssted for: Et spor til herrerne med maskuline retter, der gerne involverer lækkert kød, mens sporet til damerne byder på spændende salater og mere vegetariske retter. Frank Stamm understreger dog, at det selvfølgelig er helt i orden at bestille damesporet, selvom man er hankøn og omvendt.

Menuen skifter desuden fra uge til uge og varierer efter årstiden, så der er altid ny og spændende mad på menukortet. Caféen skiller sig derfor på mange måder ud fra det store udbud af caféer, som findes overalt i København, og ifølge Frank Stamm er det også begrundelsen for navnet:

”Ild og Vand var det første, der dukkede op i mit hoved, da der skulle findes et navn. Stedet er meget aparte og skiller sig helt sikkert ud, og desuden er ild og vand kontraster, ligesom bygningen og omgivelserne og vores menu”, siger han.

Har du lyst til at kigge forbi caféen på Amerika Plads, er der åbent alle dage mellem 10 og 23.

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206