JUBEL OVER DR KONCERTHUSET

18. september 2009

Koncerthuset i DR Byen modtog torsdag Den Europæiske Stålpris 2009, der blev overrakt i Spanien.

DR fortæller i en pressemeddelelse, at Koncerthuset har fået den prestigefyldte pris til årsmøde og kongres i organisationen The European Convention for Constructional Steelwork (ECCS).

Fra DRs side deltager Koncerthusets driftschef Niels Erik Lund, der har været med siden første spadestik blev taget til "det blå hus". Og torsdag aften kunne han på vegne af DR modtage Den Europæiske Stålpris 2009 - eller The European Steel Award 2009, som prisen officielt hedder.

Prisen bliver uddelt hvert andet år, og modtageren bliver fundet blandt byggerier, som de nationale afdelinger af ECCS har indstillet til prisen. Oprindeligt var fire projekter nomineret, men Koncerthuset vandt altså blandt alle de europæiske nominerede.

Det var DR som bygherre, Ateliers Jean Nouvel som arkitekt og NIRAS som rådgivende ingeniører på projektet, som fik prisen for Koncerthuset, som danske Promecon og Wagner Biro fra Wien har været entreprenører på.

En højere enhed
Nogle af begrundelserne for at give Koncerthuset den fornemme hæder er blandt andet, at Koncerthuset "er et eksempel på, hvordan funktion, æstetik og konstruktion kan gå op i en højere enhed".

Den Europæiske Stålpris 2009 er den tredje pris, som DRs markante hus modtager i sit trods alt korte liv. Den officielle åbning var den 17. januar i år. I marts fik Koncerthuset guld for sit særlige grafiske udtryk ved Creative Circle Awards, og lige før jul blev bygningen hædret af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206