EN NABO TIL HAVFRUEN

9. november 2009

De næste par uger får Den Lille Havfrue selskab i vandet ved Langelinie Kaj.


Havfruen får nemlig en nabo, som også er en skulptur, og som vil blive placeret ni meter syd for Havfruen. Havfruens nye nabo har fået navnet ’Survival of the fattest’ og vil holde Havfruen med selskab i et par uger op til klimatopmødet. Skulpturen er en del af kunstprojektet SevenMeters.net, som skal illustrere, at vandet i havnen vil stige syv meter, hvis indlandsisen på Grønland smelter på grund af det stadig varmere klima. Det er billedhuggeren Jens Galschiøt fra SevenMeters-net, der står bag skulpturen, som er 2,5 meter høj og vejer 350 kilo.

Udover skulpturen ’Survival of the fattest’ opstiller SevenMeters.net også røde blinkende lygter over København under klimatopmødet, som skal signalere fare og minde os om, at vi skal passe bedre på klimaet. Har man lyst til at se nærmere på den nye skulptur, er den opstillet fra d. 10. til d. 26. november.

 

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:



Kristian Wederkinck Olesen

Kommunikationschef

E: kwo@byoghavn.dk

T: 3053 5004


Carsten Arlund

Redaktør - billedredaktør

E: ca@byoghavn.dk

T: 2075 1701



Lotte Rosenholm

Kommunikationskonsulent

E: lot@byoghavn.dk

T: 3057 8206