100 SULTNE FÅR PÅ SYDHAVNSTIPPEN

27. marts 2009

Den 3. april bliver 100 får sluppet løs på Sydhavnstippen, hvor de skal fungere som græssende naturplejere. Håbet er, at de vil tage livet af den hurtigt voksende Kæmpebjørneklo, der truer den eksisterende flora og fauna i området.

 

I mange år har aktive beboere og medlemmer af Naturgruppen samlet frøstande fra bjørnekloen for at holde bestanden nede. Men nu får de hjælp fra naturen selv - nemlig fra gode gammeldags får, der nemt kan gnaske sig igennem adskillige kvadratmeter bjørneklo om ugen. Fårene bliver sluppet løs i en 20 hektar stor fold, og antallet af får vil løbende blive justeret, så området trods alt ikke bliver spist helt til golfbane.

 

”Derer sandsynligvis ikke andre steder i København, hvorman har så mange dyr gående så tæt på boliger oginstitutioner. Vi håber på, at det også kan lokke lidt flere ud på en gåtur til Sydhavnstippen, som er et fantastisk smukt område. Vi synes ikke, at det er i orden at forgifte naturen med kemiske bekæmpelses-midler”, siger projektkoordinator Katja Lange, Miljøpunkt Vesterbro/Sydhavn.

Kæmpebjørnekloens fremmarch er ikke et ukendt fænomen i landets naturområder. For mennesker kan bjørnekloen forårsage brandsårslignende skader, hvis plantesaften berør huden og derefter bliver belyst af solen. Derudover breder Kæmpebjørnekloen sig meget hurtigt og fortrænger dermed andre mere sårbare arter.

 

Men for får er bjørnekloen en ren delikatesse – og de sultne uldne dyr har tidligere vist sig meget effektive som økologiske naturplejere. De 100 får slippes altså løs fredag den 3. april - og der vil i fremtiden være får på græs fra april til oktober.

”Vi har tidligere gjort brug af dyr som naturplejere med stor succes. For eksempel på Amager Fælled i Ørestad, hvor vi har udsat køer til at holde vegetationen nede og dermed skabe gode betingelser for Ørestads specielle dyre- og planteliv. Jeg er sikker på, at de 100 får vil hygge sig her på Sydhavnstippen”, siger adm. direktør i By & Havn, Jens Kramer Mikkelsen.

 

Udover By & Havn og Miljøpunkt Vesterbro/Sydhavn består partnerskabet afKøbenhavns Kommune, Grøn Sydhavn Naturgruppen, Tippens Fårelaug og de lokale afdelinger af Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening. Målet med det grønne partnerskab er at gøre Sydhavnstippen til et endnu mere attraktivt naturområde.

 

Alle er velkomne til at komme og overvære fåreudbindingen, og programmet ser ud som følger:

Program

Kl. 15.00: Velkomst ved MILJØPUNKT Vesterbro/Sydhavn

Kl. 15.05: Taler af Københavns Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam og adm. direktør for By & Havn, Jens Kramer Mikkelsen.

Kl. 15.30: Fårene lukkes ud.

Kl. 15.45: Hyrdehundeopvisning ved fåreavler Frank Hansen, Fårebrug Aps.

Der vil også blive budt på en lille forfriskning.

Presseinfo:

Pressechef i By & Havn, Pernille Garde Abildgaard, T: 2916 0586

Projektkoordinator i Miljøpunkt Vesterbro/Sydhavn, Katja Lange, T: 6172 2866.

 

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206