NYT REDNINGSBÅDSSYSTEM UDSTILLES PÅ LARSENS PLADS

23. juni 2009

Den 18.- 23. juni kan københavnere og turister opleve en sær konstruktion på kajen på Larsens Plads. Der er tale om et nyt redningsbådssystem, der - ifølge A.P.Møller-Mærsk - på afgørende vis øger sikkerheden, når en redningsbåd skal sættes i vandet eller vedligeholdes. Systemet er udviklet af A.P. Møller – Mærsk i samarbejde med SH Group i Svendborg.

 

”I realiteten er der ikke sket en større udvikling i redningsbådssystemerne de seneste år. Og da vi ikke kunne finde løsningerne i markedet på dette problem, har vi udviklet vor egen løsning. En løsning vi naturligvis med tiden håber at gøre tilgængelig for os selv og andre rederier. Men indtil da, er vi glade for at By & Havn giver os mulighed for at vise prototypen til vore kollegaer fra Esplanaden. Og andre er naturligvis også mere end velkomne,” siger Bent Nielsen, ophavsmand til det nye system og Senior General Manager i A.P. Møller - Mærsk.

Det nye redningsbådssystem er baseret på eksisterende teknologi fra blandt andet vindmøller og lasermåling. Når redningsbåden står på skibet, er den placeret i en container – og er derved beskyttet af vild og vejr. Og det er også via containeren, at man skal gå op i båden, hvorefter den hejses ud af containeren og ned i vandet.  Tidligere redningsbåde stod ubeskyttet for vild og vejr på dækket, og det var forbundet med en vis risiko at komme fra skibet og ned i båden.

”Der er ingen, der er i tvivl om, at en redningsbåd skal redde liv. Men i dag er det faktisk sådan, at selv en ganske almindelig øvelse med at hejse en redningsbåd i vandet er en kompliceret operation. I stressede situationer kan det derfor blive farligt, og vi har derfor udviklet et system der er meget simpelt at anvende - og dermed mere sikkert”, siger Bent Nielsen.

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206