POPULÆRE GUIDEDE TURE OG BYLIVSARRANGEMENTER

19. juni 2009

Københavnerne er vilde med guidede ture i byens udviklingsområder. I hvert fald hvis man skal tro den overvældende interesse for arrangementerne i By & Havns kulturkalender. I weekenden er der for eksempel arrangeret ridetur på Kalvebod Fælled – der er 14 pladser på turen, men over 200 københavnere har tilmeldt sig.

 

 


Det er tilsyneladende de guidede ture, der er mest populære, men også sejlturene, havnevandringer og børnearrangementerne trækker fulde huse.

Ann-Mari Blom, formand for Studieudvalget i Turistførerforeningen, var en af deltagerne på en bustur i Nordhavnen:

”Turen var interessant som fremtidsperspektiv, og vi håber alle, at der kommer gang i byggeriet, og at man får råd til at flytte ind. Vi havde en guide, som var vidende, engageret og underholdende. En god guide er én, som kan formidle sit stof til en bestemt målgruppe, så tilhørerne kan identificere sig med det fortalte,” siger Ann-Mari Blom, formand for Studieudvalget i Turistførerforeningen.


 


For at imødekomme den store interesse, har By & Havn blandt andet arrangeret ekstra ture, som vil finde sted i løbet af sensommeren. Desuden blev der i forbindelse med den nyligt afholdte nattergale-tur i torsdags, arrangeret en ekstra tur samme aften, hvor mange deltagere mødte op trods det silende regnvejr.

”Vi arbejder for at udbrede kendskabet til vores byudviklingsområder og deres store kvaliteter. Tilmeldingen til vores ture og kulturtilbud er overvældende, men Ørestad og Nordhavnen har altså også meget at byde på; vild natur tæt på byen, verdensberømt arkitektur, åbne vidder og højt til himlen. Kombineret med vores dygtige guider, så er jeg sikker på, at deltagerne får en god oplevelse”, siger bylivschef i By & Havn, Simon Brückner.


 


Med 31 arrangementer på forsommer programmet er der også meget kultur at vælge i mellem. Indtil videre er der blandt andet blevet vandret på Sydhavnstippen og i Nordhavnen, der er blevet samlet urter til grøn picnic med kokkene fra restaurant noma, klappet hornfisk og spejdet efter nattergale i Ørestad.

Hvis man ønsker en tur med en fuglekyndig, er det også værd at holde øje med By & Havns bylivskalender for sensommeren, hvor flere fugleture på vej. Rideturene på Kalvebod Fælled kommer også igen, ligesom du kan komme til ubådsballet, ålepicnic og Tour de Tapas. Kulturkalenderen for sensommeren udkommer den 1. august.


 


Foruden de mange arrangementer i kalenderen, arrangerer By & Havns tursekretariat også skræddersyede arrangementer og guidede ture til skoleklasser, udenlandske erhvervsgrupper og andre, der er interesseret i byudvikling. I 2008 var der lidt over 6000 besøgende gennem systemet - og i 2009 regner man med endnu flere gæster.

By & Havn har seks faste guider – alle med hver sin spidskompetencer inden for arkitektur, byudvikling, geografi og kultur- og kunstformidling. Det betyder, at der altid er mulighed for at matche de besøgendes interesser med guidens kompetencer, og give de besøgende en oplevelse på ture med stort fagligt indhold.

Du kan læse mere om skræddersyede ture på By & Havns hjemmeside. Bylivsarrangementer finder du i kalenderen.


 


Pressekontakt

Pressechef i By & Havn, Pernille Garde Abildgaard, T: 2916 0586, E: pga@byoghavn.dk

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206