FLÅDEN BESØGER KØBENHAVNS HAVN

16. marts 2009

Fra den 27. - 30. marts afholder Den Danske Flåde øvelse, og i den forbindelse vil forskellige flådefartøjer besøge Københavns Havn. Københavnerne får mulighed for at komme ombord.

 

 
Foto : 2. Eskadre


Syv flådefartøjer kommer under øvelsen til at have anløb på Kvæsthusbroen i Københavns Havn. Den store udfordring ved denne øvelse er, at flådefartøjerne udelukkende skal klare sig med hjælp fra den mobile enhed TEAM ALFA fra søværnet. Den mobile enhed består af et transportabelt værksted og har også proviant med, så den kan servicere de syv fartøjer så længe øvelsen varer. Normalt benytter flådefartøjerne sig af flådestationerne frem for de mobile værksteder, hvis behovet opstår.

Københavns Havn får blandt andet fornøjelsen af korvetterne Peter Tordenskjold og Olfert Fischer, Standard Flex-skibene Havkatten og Viben, samt forsyningsfartøjet Sleipner.

Under Den Danske Flådes ophold i Københavns Havn vil det være muligt at komme ombord på alle fartøjerne samt på den mobile enhed. Det er muligt alle dagene i tidsrummet mellem klokken 13:00 og klokken 16:00, hvor personalet ombord blandt andet vil besvare spørgsmål.

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206