NY INSPIRATION TIL VINDERNE AF NORDHAVNSKONKURRENCEN

16. januar 2009

Der blev talt masterplaner, byliv og arkitektoniske principper til langt ud på aftenen, da By og Havn den 15. januar havde inviteret Københavnerne til at komme og møde de tre vindere af den internationale idékonkurrence om Nordhavnen.

 

Omkring 220 branchefolk og interesserede borgere havde fundet vej til mødet i Pakhus 53, som ligger i den indre del af Nordhavnen, som skal udvikles først. Her blev deltagerne mødt af tre vinderteams, der alle havde set frem til at få ny inspiration og respons på deres store arbejde.

Aftenens spørgsmål og kommentarer var meget forskellige og viste på den måde, hvor omfattende opgaven er for de tre teams. En repræsentant fra en lokal roklub spurgte til muligheder for at ro i kanaler på tværs af Nordhavnen. Andre deltagere var mere interesserede i trafikken på land, og der blev blandt andet spurgt til, hvordan de tre teams mener, at man skal transportere de mange krydstogtgæster, der vil ankomme til Nordhavnen. Endelig blev de tre teams konfronteret med spørgsmålet om, hvordan de vil sikre bylivet i Nordhavnen på en sur oktober dag.

De tre teams er nu tilbage på deres respektive tegnestuer, hvor de med den ny inspiration i baghovedet kan udvikle deres forslag yderligere. I marts 2009 bliver det offentliggjort, hvem af de tre, der bliver den endelige rådgiver på udviklingen af Nordhavnen.

De tre ligestillede vindere er:

  • POLYFORM (Kbh)
  • 70° N Arkitektur (Tromsø)
  • COBE, SLETH, RAMBØLL (Kbh)

Læs mere om vinderne

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206