ÆNDRINGER I CMP'S LEDELSE

6. april 2009

Direktør og tidligere transport- og energiminister Flemming Hansen er blevet valgt til fremover at være bestyrelsesformand for Copenhagen Malmö Port (CMP). Den hidtidige formand, direktør Bengt Madsen fortsætter som næstformand. Det skete ved en generalforsamling d. 3. april.

 

CMP ejes 50 pct. af By & Havn og 50 pct. af Malmö Hamn AB. CMP er den centrale havneoperatør i Øresundsregionen og selskabet er skabt i 2001gennem en fusion af havne- og terminalaktiviteter i Københavns Havn A/S og Malmö Hamn AB. CMP er indregistreret som et svensk aktieselskab og har hovedsæde i København.

Flemming Hansen har fungeret som næstformand, siden han kom ind i CMP's bestyrelse i 2008. Den nye næstformand, Bengt Madsen, er "veteran" i bestyrelsen og har været med siden CMP blev dannet i 2001.

Johan Röstin har overtaget ansvaret som CEO for CMP efter adm. direktør Lars Karlsson, der forlader virksomheden. 46-årige Johan Röstin kommer fra en stilling som divisionschef (Air and Sea) i transportvirksomheden Schenker AB og har tidligere været salgs- og markedschef i SAS Cargo.

En af de store opgaver for Johan Röstin bliver at gennemføre milliardstore investeringer. Det gælder især en udflytning af tre havneterminaler i Malmö og en fortsættelse af den store krydstogtsucces, som har gjort København til rederiernes foretrukne havn i Østersøen. Succesen betyder blandt andet, at der planlægges en ny krydstogtterminal i Nordhavnen.

61-årige Lars Karlsson har haft jobbet som adm. direktør for CMP siden 2001. Han vil fremover som privatperson koncentrere sig om bestyrelsesarbejde inden for transportbranchen. Lars Karlsson har gennem årene haft en lang række tillidsposter i branchen.

"Lars Karlsson afleverer en moderne og veldrevet havnevirksomhed til sin efterfølger, men Johan Röstin får nok at se til. Transportbranchen er inde i en vanskelig periode, men vi føler at CMP har den finansielle styrke til at investere i nye terminaler. For et år siden var vi presset på vores kapacitet, og vi skal planlægge, så vi også er klar til at tage imod nye passagerer og mere gods, når konjunkturerne vender", siger Flemming Hansen i en pressemeddelelse.

Læs mere om erhvervshavnen og CMP 

Læs om den nye krydstogtterminal 

Læs mere på cmps hejmmeside

Presseinfo:

Pressechef i By & Havn, Pernille Garde Abildgaard , T: 2916 0586

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206