SØNDAGSLIV I PAVILLONEN

5. februar 2009

Der er søndagsliv i Pavillonen i Byparken i Ørestad. På søndag er der kræs for øregangene med Caspian and the Good Times’ veloplagte indie folkpop, hvor sidste weekend bød på loppemarked med masser af muligheder for at gøre et godt fund.

 

 

På søndag er der ’gode tider’ for følsomme ører og søndagsmagelighed, når ’Caspian and the Good Times’ spiller op med bløde toner i en blanding af pop, country og folk, i en stil, der læner sig op af bl.a. Thomas Dybdahl, Ryan Adams og Teitur. Caspian and the Good Times har siden 2004 spillet rundt omkring på større og mindre københavnske spillesteder. Varm op til koncerten og hør dem på myspace.

Koncerten løber af stablen fra. kl 14-15, og selvom det selvfølgelig er muligt at købe en varm kop kaffe fra Davids kaffevogn, er det en god ide at huske en ekstra trøje, da pavillonen ikke er opvarmet.

 

Fikse sko med høje hæle, bunker af bløde trøjer og smarte hårbøjler med moderigtige sløjfer - en hyggelig og afslappet stemning herskede ved søndagens loppemarked, hvor omkring 30-35 mennesker kiggede forbi i løbet af de fire timer arrangementet varede. Nogle kom for at se, hvad de fem stande havde at byde på af spændende lopper, mens andre bare kom for en varm kop kaffe fra Davids kaffevogn, som du måske kan huske fra flere af sommerens arrangementer.

 

Pavillonen gæster Ørestad fra november 2008 til april 2009 og er i det tidsrum åben for alt mellem himmel og jord. Det kunne være loppemarked og unikakunst; koncert, kagekonkurrence eller workshop. Har du et projekt eller en ide så kontakt Anna Bisgaard-Nøhr.

Husk at du stadig kan opleve Minea Behas farverige malerier i Pavillonen. Udstillingen har sidste åbningsdag den 15/2-09.

Læs nyhedsbrevet om Minea Behas udstilling i Pavillonen.

Presseinfo:

Pressechef i By & Havn, Pernille Garde Abildgaard,

T: 2916 0586. E-mail: pga@byoghavn.dk

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206