NYT LOGO FOR KØBENHAVN

1. maj 2009

I dag var der stiftende generalforsamling i foreningen ”Brand Copenhagen”, der står bag Københavns nye logo, som i sin grundform lyder: "cOPENhagen – open for you". Logoet skal brande København i resten af verden, og By & Havn er naturligvis også med i samarbejdet.

 

 

Ideen er, at det nye brand skal tage kampen op med andre storbyers brands, for eksempel Amsterdams ”I Amsterdam” og Berlins ”Be Berlin”. Det nye logo giver København en fælles visuel identitet og det er helt op til de forskellige organisationer, der står bag, hvordan man ønsker at bruge det i sin markedsføring.

”Det er helt oplagt med det fælles brand. Alle erfaringer fra de byer, København ligger i international konkurrence med, viser, at når de væsentlige aktører arbejder i samme retning, så når man meget længere ud med budskabet. Som en af landets største byudviklere vil By & Havn meget gerne deltage i at målrette budskaberne og på den måde styrke Københavns konkurrenceposition og dermed også markedsføringen af vores mange spændende projekter”, siger adm. direktør i By & Havn, Jens Kramer Mikkelsen.

Det fleksible logo kan varieres i både farver og slogan, så det passer til de forskellige afsenderes målgrupper. Logoet kan foruden at være grønt og sige ”open for you” også være fx blåt og sige "open for business”, eller være stribet og sige ”open for experience” m.v.

Udover By & Havn er en stribe af Københavns virksomheder og institutioner også med i samarbejdet. For eksempel  Københavns Lufthavne, Nordea Bank Danmark, Dansk Erhverv, Microsoft Development Center, Finansrådet, Wonderful Copenhagen, Copenhagen Capacity og Copenhagen Business School.

Læs mere på www.opencopenhagen.com

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206