Nyheder

BEBOERNE ER VILDE MED AT BO I KØBENHAVNS NYE BYDELE

23. december 2009

Udvidelsen af København er en succes, hvis man spørger de mange beboere i byens nye bydele. 91 % af beboerne er meget tilfredse eller tilfredse med at bo i de nye udviklingsområder viser en ny undersøgelse udført af Capacent for By & Havn.





KONSTANT BEHOV FOR NYE BOLIGER I KØBENHAVN

17. december 2009

Der står mere end 18.000 tomme lejligheder i København. Samtidig arbejdes der med planer for yderligere boliger bl.a. i Nordhavnen. Har vi som byudviklere mistet jordforbindelsen og kontakten til markedet? Nej, der er tværtimod tale om rettidig omhu.



VIKING LADY TIL COP15

15. december 2009

Det norske miljøskib, Viking Lady, kommer til København i aften kl. 19 i forbindelse med COP15. Viking Lady, som lægger til ved Kvæsthusbroen, har fået installeret en brændselscelle, der forsyner skibet med både billig og miljøvenlig energi.



KANALRUNDFART I MILJØVENLIG BÅD

15. december 2009

DFDS Canal Tours indsætter i løbet af næste sæson en eldrevet båd, som er hverken larmer eller afgiver CO2. Den nye miljøvenlige kanalrundfartsbåd blev indviet i lørdags, hvor en flok klimajournalister fra COP15 var på rundfart i Københavns Kanaler.



NYHAVN DANNER NY RAMME OM AFTENSHOWET

15. december 2009

Aftenshowet flytter fra Rådhuspladsen og sender i det nye år live fra Nyhavn hver dag. Fra det nye studie får seerne udsigt til en af de smukkeste dele af København.



SLUSEHOLMEN: FRA INDUSTRIOMRÅDE TIL FAMILIEBOLIGER

14. december 2009

Sluseholmen har i den forløbne måned modtaget to priser for sin byplanlægning og beboerne er glade for at bo i kanalbyen. Men det var ikke en københavnsk succeshistorie, der lå i kortene, da de første tanker om byudvikling af Sluseholmen tog form i 1998-99. Dengang var området nemlig mest kendt for sin industri og forurening



TIETGENKOLLEGIET ER ÅRTIETS SMUKKESTE BYGNING

10. december 2009

Ifølge arkitekturanmelder på Politiken, Karsten Ifversen, er Tietgenkollegiet i Ørestad uden konkurrence dette årtis smukkeste bygning.



HÅB OM EN BEDRE VERDEN

7. december 2009

HOPENHAGEN LIVE åbner om kun én time. By & Havn er med og præsenterer Ørestad som et eksempel på en af Københavns nye bydele, der netop er tænkt bæredygtigt og klimarigtigt lige fra den første grundsten blev lagt.



VIGTIG INFORMATION OM SEJLADS- OG ANLØBSFORBUD I FORBINDELSE MED COP15 TOPMØDET

7. december 2009

Under COP-15 topmødet vil Københavns Politi sammen med Politiets Efterretnings Tjeneste og Politiets Aktions Styrker opretholde et sejlads- og anløbsforbud.



Opdateret: VIGTIG TRAFIKINFORMATION I FORBINDELSE MED COP15

4. december 2009

FN’s klimatopmøde COP15 bliver afholdt i perioden 7. – 20. december i Bella Center i Ørestad. I den forbindelse vil der være sikkerhedsmæssige afspærringer og reduktion af trafikken især i området. Det følgende er en introduktion til hvordan du som beboer eller medarbejder i Ørestad bliver påvirket trafikalt.



ØRESTAD OG SLUSEHOLMEN PRÆMIERET

26. november 2009

København Kommunes smukkeste bygninger ligger i Ørestad og langs med Københavns Havn. Det står klart efter, at Københavns Kommune har hædret kommunes smukkeste bygningsværker. Her er fem ud af otte byggerier beliggende enten i Ørestad eller ved havnefronten – det vil sige i områder, som By & Havn har været med til at udvikle.



TRE JULEARRANGEMENTER I ØRESTAD

25. november 2009

Julen i Ørestad starter med tre hyggelige arrangementer, der nok skal tænde juleglæden i ethvert barn. Og hvis du ikke selv har børn, må du finde en anden undskyldning for at deltage, for bedre julestemning findes ikke i byen.



BÆREDYGTIGHED I 4 DIMENSIONER

19. november 2009

Kun 50 meter fra hvor verdens topledere forhandler om, hvordan vi skal redde Jordens klima, åbner en udstilling om fremtidens bæredygtige byggeri. Et byggeri med ambitionen om at blive et af de mest bæredygtige byggerier i verden.



COPENHAGEN TOWERS KLAR TIL COP15

16. november 2009

Med dagens indvielse og åbning af Copenhagen Towers bliver Ørestad beriget med et CO2 neutralt hotel, en restaurant og en bar, hvor du også er velkommen, selvom du ikke bor hotellet.



KLIMAUDSTILLINGEN OM FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY ÅBNER FREDAG

11. november 2009

Invitation - Program - Foredrag



KNIPPELSBRO ER SPÆRRET DEN 15. NOVEMBER

11. november 2009

Knippelsbro er spærret fra søndag den 15. november kl. 00.15 - det vil sige natten mellem lørdag og søndag – og frem til mandag morgen den 16. november kl. 06.00. I ovennævnte tidsrum vil broen være oppe og passage er ikke mulig.



EN NABO TIL HAVFRUEN

9. november 2009

De næste par uger får Den Lille Havfrue selskab i vandet ved Langelinie Kaj.



GRØNNINGEN ER KLAR

9. november 2009

Byparken Grønningen, der strækker sig fra KUA (Københavns Universitet Amager) i Nord til DR Byen i syd, står nu klar til brug.



GLOWING CLIMATE LYSER OP I ØRESTAD

9. november 2009

Fra den 13. november til 18. december kan du opleve Ørestad i skæret fra den lysende kunstfestival, Glowing Climate. Festivalen byder både på kunst, klimadebat, klimaløb og fest i Under Vand. Glowing Climate er for alle, der savner lys i november.



WORLD ARCHITECTURE FESTIVAL - AFGØRELSEN

6. november 2009

WAF (World Architecture Festival) afholdes i disse dage i Barcelona.



MEGET MERE END EN UDSTILLING

5. november 2009

Syv tons sand. Så meget skal der til for at holde de to store oppustelige udstillingshaller på plads i Nordhavnen. Sammen med en containerpavillon danner de rammen om en ambitiøs interaktiv udstilling om fremtidens bæredygtige by. Under hele udstillingsperioden er der masser af arrangementer og aktiviteter med fokus på bæredygtighed, klima og byudvikling. Alle aktiviteter er gratis.



ZDF STILLER SKARPT PÅ ØRESTAD GYMNASIUM

3. november 2009

Den tyske tv-kanal ZDF har lavet et 14 minutter langt indslag om Ørestad Gymnasium.



FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY PÅ UDSTILLING

2. november 2009

Stor interaktiv udstilling sætter fokus på fremtidens bæredygtige bydel i Nordhavnen i København. Sæt dig i byplanlæggernes sted, træf valg og løs vigtige klima-dilemmaer. Tag på guidet Segway-tur i bydelen og byg din egen fremtidsby med kæmpeklodser - eller i genbrugsmaterialer med hjælp fra Shane Brox fra DRs børnetime. Derudover får du en unik mulighed for, at få indblik i Nordeuropas største og mest ambitiøse byudviklingsprojekt; Byudviklingen af Nordhavnen i København.



FULD FART PÅ PLUG N PLAY

30. oktober 2009

I august indviede Kronprinsen Københavns nye store idrætsområde PLUG N PLAY i Ørestad. Og her knap tre måneder senere har københavnerne og de lokale beboere i Ørestad taget stedet til sig. Der er stadig masser af aktivitet og muligheder - selvom vinteren er på vej.



ØRESTADS EGEN DOKTOR MUNK

29. oktober 2009

Hidtil har beboerne i Ørestad været nødt til at tage til Amagerbrogade eller Tårnby Torv for at komme til lægen. Men det behøver de ikke længere, for torsdag den 5. november åbner læge Anders Munk almen praksis i Porthuset - lige mellem VM Bjerget og Ørestad Gymnasium.



ENDNU EN RESTAURANT I ØRESTAD

27. oktober 2009

Den 16. november åbner Hotel Crowne Plaza i Ørestad City – og dermed åbner hotellets bar og restaurant også. Restauranten hedder ”Storm” og baren med den 30 meter lange disk får navnet ”Still”. Begge dele er åbnet for alle – også selvom du ikke bor på hotellet.



NYE BROER I HAVNEN

22. oktober 2009

Københavns Kommune har besluttet, at Nyhavn skal forbindes med Holmen via en kombineret cykel- og gangbro. Og det er netop afgjort, at det er et team af brokonstruktører ledet af Flint & Neill fra London og Dietmar Feichtinger Architectes fra Frankrig, der skal stå for udformningen af broerne.



NYT MARKEDSFØRINGSSAMARBEJDE I ØRESTAD

22. oktober 2009

Fremover vil Ørestad City blive kaldt for ”Copenhagen Business District”, når området skal markedsføres overfor erhvervskunder. Det er resultatet af et samarbejde mellem By & Havn og ni ejendomsinvestorer, der alle er involverede i Ørestad.




8-TALLET KLAR TIL REJSEGILDE

7. oktober 2009

Onsdag d. 7. oktober var der rejsegilde på det spektakulære byggeri 8-tallet i Ørestad Syd. 8-tallet er et blandet byggeri, der består af blandt andet lejligheder og townhouses, og med udsigten til den smukke natur er 8-tallet indbegrebet af Ørestad Syd.



SLUSEHOLMEN VINDER BYPLANPRISEN 2009

2. oktober 2009

Københavns Kommune vandt igår aftes Byplanprisen 2009. Byplanprisen uddeles hvert år af Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening til en kommune, en region eller en organisation, som har gjort en særlig indsats for at fremme gode og smukke bymiljøer og landskaber.



OBAMA I ØRESTAD

2. oktober 2009

Den amerikanske præsident Barack Obama spreder som bekendt glans over Chicagos OL kanditatur 2016 i København i disse dage. Ørestad er ingen undtagelse.



REKORD I ANTALLET AF KRYDSTOGTGÆSTER

1. oktober 2009

I dag slutter krydstogtsæsonen, og igen i år har antallet af passagerer været rekordhøjt.



NORDEUROPAS STØRSTE SOLCELLEANLÆG LIGGER I ØRESTAD

29. september 2009

Til november er monteringen af solceller på Copenhagen Towers i Ørestad færdig. Dermed vil Ørestad lægge areal til Nordeuropas største solcelleanlæg.



BIBLIOTEKET I ØRESTAD CITY ER EN REALITET

27. september 2009

Torsdag den 17. september kl. 5.26 om morgenen indgik politikerne på Københavns Rådhus en bred budgetaftale, som bl.a. betyder, at der bevilges 35 mio. kr. til byggeriet af et kombineret folke- og skolebibliotek i Ørestad City. Biblioteket forventes at slå dørene op i efteråret 2011.



FIELD'S ER DANMARKS BEDSTE SHOPPINGCENTER

24. september 2009

Nordens største shoppingcenter, Field’s, som ligger i Ørestad, er blevet kåret til både Danmarks bedste og flotteste shoppingcenter i 2009.



LØRDAG: BUESKYDNING PÅ VANDET

24. september 2009

I weekenden afholdes årets World Cup-finale i bueskydning. Nyhavn danner rammerne om begivenheden, der for første gang nogensinde afholdes på vand. Dermed vil der være både liv og aktivitet langs kanalerne i Nyhavn.



JUBEL OVER DR KONCERTHUSET

18. september 2009

Koncerthuset i DR Byen modtog torsdag Den Europæiske Stålpris 2009, der blev overrakt i Spanien.



URBAN MORGENMAD I ØRESTAD

18. september 2009

Konceptet ”Urban Morgenmad” går i al sin enkelhed ud på, at mødes og spise morgenmad i fællesskab. Det vidunderlige koncept afholdes forskellige steder i København og nu er turen kommet til Ørestad.



GYLDENT SØM TIL COPENHAGEN TOWERS

18. september 2009

Kontorbyggeriet Copenhagen Towers og hotellet Crown Plaza i Ørestad har i dag fået ”Det Gyldne Søm” af Byggesocietetet, der er den danske byggebranches største interesse- og netværksorganisation. Prisen gives på grund af byggeriets bæredygtige profil, der blandt andet betyder, at hotellets fremtidige drift bliver CO2 neutral.



HAVNENS DAG PÅ SØNDAG

17. september 2009

I løbet af de seneste 10 år er Københavns havn blevet så ren, at du kan bade i den. Også fisk og planter stortrives og gør havnen - og byen omkring - til en europæisk storbyperle. På søndag kan du komme endnu tættere på livet i havnen, når der afholdes Havnens Dag.



MÅSKE VERDENS BEDSTE MASTERPLAN

16. september 2009

København er helt fremme, når det gælder ambitiøs byudvikling og arkitektur i verdensklasse. Senest er byudviklingsplanen for Nordhavnen i København blevet nomineret i kategorien Bedste Masterplan ved WORLD ARCHITECTURE FESTIVAL (WAF) i Barcelona. Prisen uddeles i november.



VM TRÆNING PÅ PLUG N PLAY

14. september 2009

Den deltidsprofessionelle rulleskøjteløber, Christian Hartz, træner flere gange om ugen på PLUG N PLAYs speedskatingbane i Ørestad Syd. Og Christian Hartz er meget glad for, at Danmark endelig har fået en speedskatingbane, som lever op til de internationale standarder.



VELOVERSTÅEDE KULTURDAGE

14. september 2009

Fra den 10.-12. September stod hele Ørestad på hovedet for at fejre sig selv og vise alt den kreativitet, kultur og fest, som mange udefra kommende slet ikke vidste eksisterede i den nye bydel.



BÆREDYGTIGT BYGGERI PÅ LANGELINIE

11. september 2009

Lundgaard & Tranberg Arkitekter har vundet konkurrencen om et nyt erhvervsbyggeri på Langelinie med ATP Ejendomme som bygherre.



ØX09: ØRESTAD VENDER VRANGEN UD

7. september 2009

Kan du li’ ål? Og vidste du, at man kan fange dem i Ørestads kanaler? Eller er du mere til opera eller uforudsigelig performance i Metroen? Eller hvad med DJ lounge i Byparken eller en rundvisning i DR’s nye Koncerthus? Fra den 10. september og fire dage frem kan du gå på opdagelse i Københavns nye bydel.



EN BASTARD AF EN BYDEL

4. september 2009

Politikens arkitekturredaktør, Karsten R. S. Ifversen, har været på gåtur i Ørestad og taget hele vejen fra nord til syd. I artiklen ”En bastard af en bydel” beskriver han, hvordan Ørestad, trods den kritik, der har været rettet mod den nye bydel, overrasker med sine mange smukke bygninger og livlige studiemiljø. Fornemmelsen af at være i en storby og alligevel ude på landet, oplever man ingen andre steder i København, og derfor er Ørestad afgjort et besøg værd - også til fods. Læs mere eller læs hele artiklen her.



FIRE SEJLTURE TIL NORDHAVNEN

28. august 2009

- Interesseret i byudvikling og Københavns havn? By & Havn og Københavns Kommune arrangerer 3.-6. September fire gratis sejlture til Nordhavnen. Her kan du se området, høre om planerne og selv komme til orde.




NY CIRKUS I ØRESTAD

27. august 2009

For 3. år i træk lægger Ørestad græstæppe og rammer til Ny Cirkus. I den kommende weekend er der hele to forestillinger at glæde sig til: Luftdans i 20 meters højde på VM Bjerget og cabaret-luftdans på Tietgenskolligiet. Ny cirkus i ny by er lig med oplevelser udover det sædvanlige – og i det hele taget bugner Ørestad med gode oplevelser denne weekend.



UGLER UNDER LANGEBRO

25. august 2009

Der er landet fire ugler under Langebro. Desværre kun de kunstige af slagsen.



UNIK SANSEOPLEVELSE VENTER PÅ DIG

21. august 2009

En enorm oppustelig labyrint indtager Ørestad Bypark fra i morgen og frem til den 30. august. Den 54 meter lange og 30 meter brede lys-labyrint inviterer dig indenfor til en usædvanlig sanseoplevelse. I de snirklede gange vil lys og lyd opføre sig, som du aldrig har oplevet det før.



REJSEGILDE PÅ RAMBØLLS NYE HOVEDSÆDE

20. august 2009

I dag holder Nordeuropas største rådgivervirksomhed, Rambøll, rejsegilde på deres kommende hovedsæde i Ørestad – lige syd for Øresundsmotorvejen ved Ørestad Station.



KÆMPE METROPOLIS TELT VED HAVNEGADE

17. august 2009

Et stort, rødt, løgkuppel-formet telt har rejst sig på hjørnet af Havnegade og Nyhavn.



NY HAVNEBUS FRA SLUSEHOLMEN TIL CENTRUM

17. august 2009

Københavns nye Havnebus 904 er netop sat i drift. Ruten strækker sig over den sydlige del af Inderhavnen og går fra Sluseholmen over Teglholmen, Islands Brygge og Chr. IV’s Bro.



STIGBORDSBROEN SPÆRRET

17. august 2009

Stigbordsbroen, stibroen mellem Slusen på Amagersiden og Nauticon på Sluseholmssiden, vil være totalt spærret for fodgængere og cyklister fra mandag den 17. august kl. 08.00 og frem til torsdag den 20. august kl. 08.00.



SÅ ER DER GANG I PLUG N PLAY

15. august 2009

Solen skinnede over Ørestad, da Kronprins Frederik og 2000 Københavnerne indviede Københavns nye store idrætsanlæg, PLUG N PLAY, i Ørestad Syd.



INFORMATION TIL PRESSEN OM ÅBNINGEN AF PLUG N PLAY

11. august 2009

HKH Kronprinsen indvier Københavns nye idræts- og aktivitetsområde, PLUG N PLAY, fredag den 14. august kl. 16.00.



NY CAFÉ PÅ AMERIKA PLADS

11. august 2009

På Amerika Plads er Café Ild & Vand netop åbnet i den gamle frihavnsstation



KOM TIL UBÅDSBALLET I KØBENHAVNS HAVN

6. august 2009

”Ubådsballet”. Sjældent indeholder ét ord så stor indre selvmodsigelse. Ikke desto mindre er det lige præcis, hvad du kan opleve lands med Københavns havn, fredag den 7. og lørdag den 8. august i området fra Sydhavnen til Amaliehaven.



SENSOMMERENS BYLIVSKALENDER ER UDKOMMET

3. august 2009

By & Havns Bylivskalender for sensommeren og efteråret 2009 er på gaden nu - spækket med tilbud og arrangementer, som alle finder sted i Københavns nye bydele. Bylivskalenderen har arrangementer for enhver - fra Havnefestival og Ubådsballet til Sort Sol i Ørestad og Kystvandring i Nordhavnen.



KRONPRINSEN INDVIER IDRÆTSANLÆG I ØRESTAD

31. juli 2009

Fredag den 14. august kl. 16.00 vil Hans Kongelige Højhed Kronprinsen officielt indvie Københavns nye store idræts- og aktivitetsområde, PLUG N PLAY, i Ørestad. Området er 25.000 m2 - ca. dobbelt så stort som Amalienborg Slotsplads - og bugner af aktivitetsmuligheder for alle københavnere.



WORLD OUTGAMES HAR INDTAGET KØBENHAVN

28. juli 2009

World Outgames er i fuld gang, og i forbindelse med festivalen stiller By & Havn faciliteter og mandskab til rådighed. En stor del af festivalens aktiviteter finder sted ved Københavns havn, bl.a. på Islands Brygge, som til anledningen er omdannet til en sports- og kulturscene med både musik og idræt.



KØBENHAVNERE PÅ HJUL

24. juli 2009

København lægger søndag den 26. juli gader til et rulleskøjteløb, hvor løberne kan prøve sig selv af på maratondistancen. Er det for stor en mundfuld, er der også mulighed for en halvmaraton på 21 km eller vente til midten af august, hvor København får sin første rulleskøjtebane i internationale mål.



STÆVNE FOR FLERSKROGSSKIBE I KØBENHAVNS HAVN

22. juli 2009

Den 23.- 26. juli danner Langeliniekajen i Københavns havn rammen for årets internationale sejlerstævne for flerskrogsskibe. Og der vil være masser at kigge på for sejlerinteresserede københavnere.



SKANDINAVIENS BILLIGSTE KONTORBY

20. juli 2009

København er en forholdsvis billig storby at leje kontorer i sammenlignet med andre internationale byer. CB Richard Ellis (CBRE)s halvårlige rapport ”Office Occupancy Costs” er en analyse af lejeomkostningerne i 173 storbyer verden over, og den danske hovedstad holder sig helt uden for top 50.



FRA ØRESTAD TIL ØSTAFRIKA OG RETUR

17. juli 2009

Amager Fælled byder på et rigt dyreliv, og blandt de mange fugle, der holder til på fælleden, er særligt nattergalen populær. En gruppe forskere fra Zoologisk Institut indfanger derfor den lille fugl på fælleden for at kortlægge dens træk fra Ørestad til Østafrika og retur.



ØRESTAD ER EN SIKKER BYDEL

14. juli 2009

En undersøgelse af kriminalitetsfordelingen i København viser, at bydelen Ørestad er en af Københavns mest sikre bydele – på niveau med Frederiksberg C og Østerbro. Ifølge en ekspert hænger det sammen med, at området på mange måder hverken indbyder til hærværk eller overfald.



STOR AMERIKANSK PRIS TIL VM BJERGET

8. juli 2009

Priserne fortsætter med at regne ned over Danmarks mest belønnede bygning. VM BJERGET har netop modtaget den prestigefyldte Urban Land Institute (ULI) 2009 Award for Excellence for Europa, Asien og Afrika.



JAZZ I KØBENHAVNS SMUKKESTE BYRUM

3. juli 2009

I dag skydes Københavns Jazzfestival i gang for 31. gang – og som sædvanlig er der garanti for gode oplevelser overalt i København. En af de bedste oplevelser finder du på Tietgenkollegiet i Ørestad Nord.



BY & HAVN FORVENTER POSITIV EGENKAPITEL I LØBET AF FEM ÅR

2. juli 2009

Som én af landet største jordejere har finanskrisen og den efterfølgende krise på ejendomsmarkedet også ramt By & Havn. Grundsalget er gået i stå, og selskabet har i dag en negativ egenkapital. Selskabet forventer, at egenkapitalen igen er positiv i løbet af fem år.



DANMARKS STØRSTE OG ØRESTADS FØRSTE

30. juni 2009

Danmarks største og Ørestads første hotel, CABINN Metro, åbner i morgen den 1. juli. Hotellet er tegnet af den verdensberømte arkitekt Daniel Libeskind – og vil med sin markante røde og blå facade lyse op i bydelen.



KENDT CAFE-KONCEPT FLYTTER TIL ØRESTAD

26. juni 2009

Forpagterne af den berømte café Wulff & Konstali har besluttet at lukke cafeen på Islands Brygge og åbne en ny cafe – i samme stil - i Ørestad. Besøgende og beboere kan godt begynde at glæde sig; Forpagterne lover førsteklasses mad, delikatesser og frisk bagt brød hele dagen.



NORDHAVNEN: RÅDGIVERAFTALE UNDERSKREVET

26. juni 2009

Fredag den 26. juni blev rådgiveraftalen for udviklingen af Nordhavnen – Skandinaviens største byudviklingsprojekt – underskrevet.



BYENS BEDSTE ØRESTAD

25. juni 2009

Naturcenter Vestamager er Byens Bedste Børneoplevelse ifølge kulturguiden AOKs brugere. Naturcenteret vandt overbevisende foran blandt andet Børnefilmfestivalen og Lego World i Parken.



NYT REDNINGSBÅDSSYSTEM UDSTILLES PÅ LARSENS PLADS

23. juni 2009

Den 18.- 23. juni kan københavnere og turister opleve en sær konstruktion på kajen på Larsens Plads. Der er tale om et nyt redningsbådssystem, der - ifølge A.P.Møller-Mærsk - på afgørende vis øger sikkerheden, når en redningsbåd skal sættes i vandet eller vedligeholdes. Systemet er udviklet af A.P. Møller – Mærsk i samarbejde med SH Group i Svendborg.



DANSK INDUSTRI FLYTTER TIL ØRESTAD

23. juni 2009

Dansk Industri flytter til Ørestad – foreløbig i tre år, mens deres hovedkontor på Rådhuspladsen bygges om. De over 500 medarbejdere flytter ind i Copenhagen Towers i Ørestad den 1. april 2010.



POPULÆRE GUIDEDE TURE OG BYLIVSARRANGEMENTER

19. juni 2009

Københavnerne er vilde med guidede ture i byens udviklingsområder. I hvert fald hvis man skal tro den overvældende interesse for arrangementerne i By & Havns kulturkalender. I weekenden er der for eksempel arrangeret ridetur på Kalvebod Fælled – der er 14 pladser på turen, men over 200 københavnere har tilmeldt sig.



SKT. HANS SKAL FEJRES VED HAVNEN ELLER PÅ FÆLLEDEN

19. juni 2009

Årets længste dag skal fejres med manér. Og det gøres naturligvis bedst ved vandkanten i Københavns havn eller på midt i naturen i Ørestad. Er du til action, kan du vælge Copenhagen Cable Park eller Docken i Nordhavnen – og hvis du skal nå at have børnene ordentlig tid i seng, så vælg Traktørstedet på Vestamager med udsigt til hele Kalvebod Fælled.



ØRESTAD I RADIOEN

15. juni 2009

P1 Reportagen tager pulsen på Ørestad i 24 afsnit. Du kan høre de fem første afsnit i denne uge alle hverdage på P1 kl. 12.45.



UNGE UDENLANDSKE ARKITEKTER INTERESSEREDE I NORDHAVNEN

15. juni 2009

Hvordan skal overgangen fra vand til land se ud, når et havneområde skal omdannes til en ny bydel? Skal der være kajkant, strand, sti, rambla eller kajakklub?



FEST / CONTAINER-WARMING I ØRESTAD NORD

10. juni 2009

Torsdag den 11. juni kl. 15 fejres det i Ørestad Nord, at et nyt hold butikker er rykket ind i de ombyggede containere på Emil Holms Kanal. Samtidig er taget på én af containerne forvandlet til ØN 360°, en kombination af udsigtspunkt og tagterrasse, der giver de besøgende mulighed for at opleve Ørestad Nord lidt fra oven.



FEST, UNGDOMSKLUB OG FAMILIEHYGGE I DET NYE UNDER VAND

10. juni 2009

Der er kommet nye kræfter til Kulturstedet UNDER VAND – den tidl. cykelkælder ved Ørestad Station. De nye arrangører lover flere arrangementer for en bredere målgruppe og begynder med housewarming på lørdag og fortsætter med familiehygge og ungdomsklub, når de holder Åbent hus den 18. juni.



SUCCESFULD GRØN PICNIC MED NOMA

8. juni 2009

Søndag den 7. juni arrangerede By & Havn i samarbejde med Københavns Kommune, Danmarks Naturfredningsforening og restaurant noma Grøn Picnic på Amager Fælled.



COPENHAGEN TOWERS HAR NÅET TOPPEN

8. juni 2009

Copenhagen Towers, et af Danmarks største byggerier, har nået toppen og fejrer rejsegilde i lyset af miljømæssige bæredygtige løsninger, kommende CO2-neutral drift og social ansvarlighe



HØRING OM MARMORMOLE-PROJEKTET

2. juni 2009

Lokalplanforslaget for Marmormolen II, som lokalplanen er navngivet, blev behandlet i Københavns Borgerrepræsentation torsdag den 28. maj. Dermed lød startskuddet til næste fase af den offentlige høringsproces af det spektakulære byggeri på Marmormolen. Den offentlige høring begynder i juni.



SOMMER, SOL OG BYUDVIKLING I NORDHAVNEN

29. maj 2009

Nordhavnen, der i 100 år har været mere eller mindre lukket land på grund af sin status som Frihavn og erhvervsområde, inviterer nu på besøg. Området vil om 40-50 år være en levende bydel med 40.000 beboere og ligeså mange arbejdspladser.



SCREENING AF PLACERINGSMULIGHEDER FOR CONTAINERTERMINAL

28. maj 2009

Som led i By & Havns og Københavns Kommunes byudvikling af Nordhavnen skal der træffes beslutning om placeringen af containerterminalen ved Levantkaj. Støjlovgivningen omkring denne type erhverv sætter væsentlige begrænsninger for byudviklingen, såfremt terminalens nuværende placering fastholdes.



ØRESTAD AVIS: HOME I ØRESTAD MELDER ALT UDSOLGT

27. maj 2009

Den finansielle krise er til at overskue – i hvert fald hvis man spørger den lokale filial af ejendomsmæglerkæden Home i Ørestad City. I løbet af de sidste fire en halv måned har Home solgt 20 boliger i Ørestad, hvilket er det samme antal som hele sidste år.



MIKADO HOUSE BLIVER ØRESTAD NORDS NYE KNUDEPUNKT

26. maj 2009

I dag (26. maj) er der rejsegilde på byggeriet Mikado House, der med sin centrale beliggenhed i Ørestad Nord bliver en dynamo for bylivet i området. Huset lægger i sin udformning op til arbejdsprocesser med fokus på vidensdeling og networking. På den måde kan husets kommende beboere skabe nye fællesskaber og synergi.



KRONPRINSEN BEUNDREDE VM BJERGET

19. maj 2009

Kronprins Frederik og den græske præsident Karolos Papoulias så i formiddags på verdensklasse arkitektur i Ørestad.



GOD STEMNING TIL BMX WORLD CUP

13. maj 2009

I weekenden blev der afholdt UCI BMX Supercross World Cup i Danmark. De 3000 tilskuere kunne blandt se nogle af verdens bedste BMX-ryttere udfolde deres talenter. I alt 123 BMX-ryttere stillede til start - 98 mænd og 25 kvinder fra ca. 40 lande.



VERDENS BEDSTE

12. maj 2009

Lørdag den 17. maj er Ørestad er vært for festarrangementet Verdens Bedste, som er en del af en gruppe RUC-studerendes eksamensprojekt. Og den nye bydel udgør det perfekte location for en anderledes og utraditionel festoplevelse.



NY STATUS FOR BYGGERIER I ØRESTAD

7. maj 2009

By & Havns "Status for byggerier i Ørestad" er nu opdateret. Dokumentet giver en oversigt over alle byggegrundene i Ørestad; Hvad er solgt, til hvem og til hvilket formål. Oversigten fortæller både om færdige, igangværende og kommende projekter.



BMX ACTION OG ROCK VED SLUSEHOLMEN

5. maj 2009

BMX World Cup 2009 er det sjette af de 31 arrangementer, som By & Havns bylivskalender byder på. Den 8.-9. maj kan den actionprægede sprintsport opleves på Europas bedste bane mellem Sluseholmen og Ørestad. De danske BMX ryttere har dog ikke altid haft optimale faciliteter.



KULTUREN INDTAGER VM BJERGET

4. maj 2009

I de næste tre måneder er der gang i VM BJERGETS stueetage. Et knapt 60 m2 store rum er omdannet til et kreativt eksperimentarium, hvor alt - ifølge bagmændene Banko - er muligt. Alt kan ske, og alt skal ske. Succeskriteriet i sig selv er, at det sker.



NYT LOGO FOR KØBENHAVN

1. maj 2009

I dag var der stiftende generalforsamling i foreningen ”Brand Copenhagen”, der står bag Københavns nye logo, som i sin grundform lyder: "cOPENhagen – open for you". Logoet skal brande København i resten af verden, og By & Havn er naturligvis også med i samarbejdet.



KØBENHAVNS HEMMELIGE BAGHAVE

1. maj 2009

Metrologerne lover endnu en weekend med sol og godt vejr, så tøv ikke og tag kæresten, konen, ungerne eller hunden i hånden og udforsk Københavns største naturområde - Kalvebod Fælled på Vestamager. Metroen går lige til kanten af savannen. Det tager 14 minutter fra Nørreport.



NYE INITIATIVER I ØRESTAD CITY

28. april 2009

Et beløb på to millioner kroner er netop blevet afsat til at udvikle fællesområderne i Ørestad City. Det bliver den nyvalgte bestyrelses opgave at beslutte, hvad pengepuljen skal bruges til.



LEVENDE BY HELE SOMMEREN

24. april 2009

BMX World Cup, nattergalesang, Friday Night Skate, noma-picnic og DJ Battle. Du finder det hele i By & Havns nye bylivskalender, der udkommer i dag. Alle 31 arrangementer har til formål, at give københavnerne mulighed for at bruge byen endnu mere – og ikke mindst at opdage nogle af byens hemmelige oaser.



Ny krydstogtkaj på vej i Nordhavnen

22. april 2009

I forbindelse med byudviklingen af Nordhavnen planlægger By & Havn at bygge en helt ny krydstogtkaj. Kajen, der skal ligge ved Nordhavnens yderste grænse, bliver i første omgang 800 m lang og får plads til op til fire krydstogtskibe ad gangen.



INVESTORERNE HAR TILLID TIL ØRESTAD

22. april 2009

I dag holder NEROPORT - Ferring-husets store tilbygning - rejsegilde. I sidste uge var der rejsegilde på byggeriet Fairway & City. Og for godt en måned siden blev første spadestik taget til Metropolen i Ørestad Nord. Byggerierne rummer både erhvervslejemål, boliger og caféer.



SÅ BEGYNDER KRYDSTOGTSÆSONEN

20. april 2009

I morgen den 21. april kl. 8.00 lægger sæsonens første krydstogtskib, AIDAluna, til kaj på Langelinie. Det markerer starten på et rekordår for krydstogtturismen i København. Med 330 aftalte anløb og 616.000 krydstogtturister vil 2009 blive det hidtil største år for krydstogtturismen i København.



HAVNEBUS TIL SLUSEHOLMEN

16. april 2009

De 2.000 beboere i det nye byudviklingsområde på Sluseholmen får snart mulighed for at komme hurtigt til Københavns City via havnebusser.



REJSEGILDE PÅ COPENHAGEN GOLFPARK FAIRWAY OG CITY

15. april 2009

På hjørnet af Arne Jacobsens Allé og Center Boulevard skyder endnu et byggeri op. Det er byggeriet ”Fairway & City”, der er en del af Copenhagen Golfpark. Onsdag den 15. april var der rejsegilde – og de første beboere forventes at flytte ind allerede i august i år.



ABSALON TILBAGE I KØBENHAVN

14. april 2009

Kom til åbent hus på flådefartøjet ABSALON, når skibet kommer hjem til Danmark efter otte måneder på piratjagt ved Afrikas Horn. På torsdag ankommer skibet til Københavns havn.



ÆNDRINGER I CMP'S LEDELSE

6. april 2009

Direktør og tidligere transport- og energiminister Flemming Hansen er blevet valgt til fremover at være bestyrelsesformand for Copenhagen Malmö Port (CMP). Den hidtidige formand, direktør Bengt Madsen fortsætter som næstformand. Det skete ved en generalforsamling d. 3. april.



DRØMMEGYMNASIET LIGGER I ØRESTAD

3. april 2009

Igen i år er Ørestad Gymnasium de unges favorit, når der skal vælges gymnasium. I alt har 528 unge ansøgt om at blive optaget.



UDVIKLINGSSELSKABET BY & HAVN I/S - REGNSKABSMEDDELELSE

2. april 2009

Udviklingsselskabet By & Havn I/S har i 2008 haft et underskud på 349 mio. kr. før markedsværdiregulering af gæld mod et underskud i 2007 på 343 mio. kr. Resultatet skyldes primært den økonomiske recession, som især har ramt ejendomsmarkedet og kapitalmarkedet, og det er ikke tilfredsstillende. Recessionen har ført til, at værdiskabelsen inden for arealudvikling har været beskeden og langt fra tilstrækkelig til at kunne opveje selskabets høje renteudgifter.



100 SULTNE FÅR PÅ SYDHAVNSTIPPEN

27. marts 2009

Den 3. april bliver 100 får sluppet løs på Sydhavnstippen, hvor de skal fungere som græssende naturplejere. Håbet er, at de vil tage livet af den hurtigt voksende Kæmpebjørneklo, der truer den eksisterende flora og fauna i området.



EN DRØM ER GÅET I OPFYLDELSE

24. marts 2009

Sådan siger Martin Coops fra parkourholdet Team JiYo, efter at han har set tegningerne på det kommende PLUG N PLAY-område i Ørestad Syd, hvor verdens første Parkourpark skal anlægges. Også Sune Jensen fra Vesterbro Rulleskøjteklub er meget begejstret for initiativet, der endelig vil give alle Københavns rulleskøjteløbere en rigtig rulleskøjtebane at boltre sig på.



NORDHAVNEN - FREMTIDSSIKRET I ALLE ENDER OG KANTER

24. marts 2009

I forbindelse med den offentlige fremvisning af Cobe, Sleth og Rambølls vinderforslag ”Nordholmene Urban Delta” mandag den 23. marts blev By & Havns adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen interviewet til TV2 Lorry. Se indslaget.



ØRESTAD SPRING-SWAP - BYT BØRNETØJET

24. marts 2009

Vær både økonomisk bevidst og socialt ansvarlig - swap dit gamle børnetøj til nyt, eller lad det gå til velgørenhed.



KOM OG SE PLANERNE FOR FREMTIDENS NORDHAVN

18. marts 2009

Først var der 180, så var der tre – nu er der valgt ét projekt, som skal danne grundlag for, hvordan Nordhavnen skal se ud i fremtiden. Forslaget, NORDHOLMENE URBAN DELTA, vises frem mandag den 23. marts og alle er velkomne til at komme at se, undersøge og spørge ind til projektet, der viser den struktur og de principper, som vil gælde for den fremtidige byudvikling af området.



FLÅDEN BESØGER KØBENHAVNS HAVN

16. marts 2009

Fra den 27. - 30. marts afholder Den Danske Flåde øvelse, og i den forbindelse vil forskellige flådefartøjer besøge Københavns Havn. Københavnerne får mulighed for at komme ombord.



STORT NYT IDRÆTSAREAL PÅ VEJ I KØBENHAVN

13. marts 2009

Mens By & Havn er i fuld gang med at bygge ny by, inviteres københavnerne til Ørestad Syd, hvor der om kort tid vil vrimle med idræts- og kulturaktiviteter. For eksempel verdens første Parkour-park og en topmoderne bane til rulleskøjteløb og speedskating.



ENDNU EN PRIS TIL VM BJERGET

12. marts 2009

Danmarks nok mest prisbelønnede boligbyggeri, VM BJERGET i Ørestad, blev torsdag aften tildelt endnu en af verdenens helt store arkitekturpriser, nemlig den fornemme MIPIM Award, der uddeles på verdens største ejendomsmesse, MIPIM, i Cannes.



TIL OG FRA ØRESTAD - DØGNET RUNDT

12. marts 2009

Fra mandag d. 16. marts udvides køreplanen for Metroen, så den også kører om natten alle ugens syv dage. Det kan komme mange beboere i Ørestad til gode, da man nu kan komme til og fra bydelen på skæve tidspunkter.



OLAFUR ELIASSON I NORDHAVNEN

11. marts 2009

Den verdensberømte dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson kan nu opleves i Nordhavnen med en række tankevækkende lysinstallationer på udstillingen ”Your Watercolour Machine” i galleri Andersens Contemporary.



BY & HAVN PRÆSENTERER NORDHOLMENE URBAN DELTA

10. marts 2009

Åbent hus mandag den 23. marts kl. 14-19 i: Det Fritliggende Pakhus, Nordre Toldbod 12, København K



FORÆLDRE MEGET TILFREDSE MED FREMTIDENS SKOLE

3. marts 2009

København får en helt ny folkeskole i 2011. Og tilmed en skole, der skal være spydspidsprojekt for bæredygtighed, nye læringsredskaber og med fokus på madkultur. Både forældre og kommende elever er henrykte over deres nye moderne skole i Ørestad City.



KØBENHAVN KLAR TIL CANNES

2. marts 2009

København bliver for 14. år i træk promoveret som attraktiv metropol ved MIPIM- messen i Cannes, der er verdens førende messe for investeringer i byer, regioner og fast ejendom. Godt 110 danske virksomheder og organisationer deltager i år på messen, der trods finanskrise besøges af mere end 20.000 deltagere fra 80 lande.



DET HUMANISTISKE FAKULTET UDVIDER

2. marts 2009

Snart er KUAs rustrøde bygninger en saga blot. De gamle bygninger skal rives ned for at give plads til den nye fløj af det humanistiske fakultet - KUA2, der er skabt i tæt samarbejde med de kommende brugere.



RÅDGIVERNE TIL NORDHAVNENS UDVIKLING ER FUNDET

2. marts 2009

Cobe, Sleth og Rambøll er med en bearbejdet version af vinderforslaget ”Nordholmene Urban Delta” valgt som rådgivere for By & Havn i forbindelse med udviklingen af Nordhavnen.



METROPOLEN BLIVER ØRESTADS ÅBNE ARME

27. februar 2009

På Ørestads mest nordvestlige hjørne, som ligger ved Islands Brygge Metrostation, blev der fredag d. 27. februar taget de første spadestik til byggeriet Metropolen.



NYT KONTORBYGGERI I ØRESTAD NORD

25. februar 2009

Fredag den 27. februar er der første spadestik på kontorhuset Metropolen, i Ørestad Nord.



STABILE INDTÆGTER TRODS KRISE

18. februar 2009

Krydstogtsgæster og færgetrafik giver gode penge i kassen. By & Havns datterselskab Copenhagen Malmø Port har netop offentliggjort deres årsregnskab, og det er det hidtil bedste resultat i selskabets historie. Resultatet er med til at sikre stabile indtægter i By & Havns samlede regnskab.



MULTIARENA PÅ VEJ I ØRESTAD SYD

13. februar 2009

Det bliver sandsynligvis den internationale underholdningsgigant AEG Worldwide, der skal bygge en multiarena i København. Arenaen, som skal ligge i Ørestad Syd, vil blive på 58.000 etagemeter og får plads til 15.000 tilskuere.



BANEBRYDENDE FORSØG MED RENSNING AF REGNVAND

11. februar 2009

By og Landskabsstyrelsen under Miljøministeriet har netop bevilget 825.000 kroner til videreudvikling af et innovationsprojekt om kemikaliefri vandrensning. Forsøget har hidtil været i gang i Ørestad, hvor renset regnvand bruges som forsyningsvand i bydelens kanaler. Men systemet rummer mange flere muligheder.



SØNDAGSLIV I PAVILLONEN

5. februar 2009

Der er søndagsliv i Pavillonen i Byparken i Ørestad. På søndag er der kræs for øregangene med Caspian and the Good Times’ veloplagte indie folkpop, hvor sidste weekend bød på loppemarked med masser af muligheder for at gøre et godt fund.



NORDENS BEDSTE ARKITEKTUR FINDES I KØBENHAVN

4. februar 2009

I går aftes blev VM Bjerget kåret som Nordens bedste arkitektur, da Forumprisen 2009 blev uddelt i Stockholm. Dermed er det tredje gang på blot fem år, at byggerier i København er løbet med den eftertragtede nordiske pris. Prisen er den eneste af sin slags, som samlet bedømmer arkitektur i Norden.



REJSEGILDE PÅ ØRESTAD DOWN TOWNS FØRSTE BYGGERI

31. januar 2009

Onsdag den 28. januar var der rejsegilde på Hotel Cabinn Metro. Hotellet er det første byggeri i kvarteret Ørestad Down Town. Hotellet, der står klar til brug fra juli 2009, bliver ét af Danmarks største hoteller – kun overgået af det kommende Bella Hotel ved Bella Centeret, der bliver Nordens største.



EJENDOMSMESSE PÅ TRODS AF KRISE

31. januar 2009

Hvert år strømmer den internationale byggebranche til Cannes for at deltage i den ledende internationale udstilling for markedsføring og investering i storbyer– MIPIM.



UDSTILLING I BØRNEHØJDE OM KLIMAPROBLEMATIKKEN

28. januar 2009

Hvad har klimaet at gøre med et drivhus? Og hvorfor er det egentlig, at de voksne er så bange for at vejret skal blive varmere? – Er voksne bare underlige eller kan der være en anden forklaring? Alt det og meget mere kan du få svar på i udstillingen ’Balancekunst’ på Naturcenter Vestamager i Ørestad Syd.



ØRESTAD ER KØBENHAVNS GRØNNESTE BYDEL

22. januar 2009

Nye tal viser, at Amager Vest – hvor Ørestad ligger - er Københavns grønneste bydel. Her har hver borger godt 128 m2 grønne områder at boltre sig på. Københavns næst-grønneste bydel er Brønshøj-Husum med knap 59 m2 pr. beboer. I gennemsnit har hver københavner 34,2 m2 grønne områder til rådighed.



NORDHAVNEN MED I STOR EUROPÆISK ARKITEKTKONKURRENCE

19. januar 2009

Nordhavnen er med, når 63 europæiske byer og 19 lande i dag skylder EUROPAN i gang for 10. gang. EUROPAN er Europas største og ældste konkurrencesamarbejde for arkitekter under 40 år og har gennem tiderne præsenteret helt nye og utraditionelle ideer til byplanlægning og arkitektur i Europa.



NY INSPIRATION TIL VINDERNE AF NORDHAVNSKONKURRENCEN

16. januar 2009

Der blev talt masterplaner, byliv og arkitektoniske principper til langt ud på aftenen, da By og Havn den 15. januar havde inviteret Københavnerne til at komme og møde de tre vindere af den internationale idékonkurrence om Nordhavnen.



TRYLLERI OG FARVEGLÆDE I VINTERMØRKET

14. januar 2009

Fra torsdag den 15/1 og efterfølgende hver søndag i en måned er der dømt trylleri og farveglæde i vintermørket, når billedkunstneren Minea Beha rykker ind i den midlertidige pavillon i Ørestad Bypark med sit fortryllende farveunivers.



HUSK DIALOGMØDE OG UDSTILLING I NORDHAVNEN PÅ TORSDAG

13. januar 2009

Torsdag den 15. januar kan få mere af vide om de tre vindende forslag. Mød vinderne af den internationale idékonkurrence om Nordhavnen og se eller gense alle 180 forslag til konkurrencen.



DIALOGMØDE OG UDSTILLING I NORDHAVNEN

8. januar 2009

Mød vinderne af den internationale idékonkurrence om Nordhavnen og se eller gense alle 180 forslag til konkurrencen



4 KILOMETER HJERTESTI INDVIET PÅ AMAGER FÆLLED

7. januar 2009

På årets første dag valgte 40 mennesker at sætte handling bag de klassiske nytårsfortsættere, da de mødte op for at indvie den nye ’hjertesti’ på Amager Fælled. Turen foregik med stænger, fødder og en enkelt cykel.



MØD VINDERNE AF DEN INTERNATIONALE IDÉKONKURRENCE OM NORDHAVNEN

6. januar 2009

En krydstogt-ø, et parkbånd hele vejen rundt om Nordhavnen og en ’søsalatfarm’ i Øresund. Det er nogle af de ideer, der indgår i de tre ligestillede vinderforslag i den internationale idékonkurrence om Nordhavnen. På et offentligt møde den 15. januar vil de tre teams præsentere deres forslag, og du kan stille spørgsmål og komme med kommentarer.



ØRESTAD STATION PÅ STØRRELSE MED ODENSE BANEGÅRD

2. januar 2009

For blot otte år siden fandtes Ørestad station slet ikke. I dag betjener stationen hver dag næsten lige så mange passagerer som Odense banegård. Det viser nye tal fra Transportministeriet.