Fang en mexicansk marlin i Københavns Havn

8. maj 2008

Den 18. maj er det ”Lystfiskeriet Dag”, hvor der rundt omkring i landet er masser af arrangementer for alle lystfiskere. Vidste du, at man Københavns Havn kan jagte springende hornfisk, blanke havørreder, stærke torsk og rødspætter?

 

I hovedstaden sætter lystfiskermagasinet Fisk & Fri fokus på det fantastiske fiskeri i havnen, som kun de færreste kender til. Vær med, når havnen åbner op for Københavns første fiskekonkurrence. Arrangementet er støttet af By & Havn, der bl. a. driver Københavns Havn.

Ud over havnens tre permanente fiskepladser i Nordhavnen, Sydhavnen og ved Lynetten vil det også være muligt at fiske ved Nordre Toldbod, som danner centrum for arrangementet.

Havnen byder på uanede fiskemuligheder lige midt i storbyen, og når den store konkurrence ”Viva Københavns Havn”, finder sted, vil lystfiskere samles på udvalgte pladser i hele Københavns Havn for at jagte springende hornfisk, blanke havørreder, stærke torsk, rødspætter og meget andet.

Hovedpræmien er en fiskerejse til Mexico, hvor vinderen får chancen for at fange store marlins i Stillehavet.

Derudover kan man vinde fiskegrej fra grejproducenterne Viva, Hardy og Greys samt abonnementer på Fisk & Fri. De fleste præmier - inklusiv rejsen - er på lodtrækning, så selv hvis du ikke fanger drømmefisken, kan du lande drømmepræmien. Der er for over 100.000 kroner i præmier, og det koster kun 50,- at deltage. Arrangementet er gratis for alle under 16 år – bemærk at tilmelding er nødvendig.

Har man ikke selv en stang, så er der over hundrede fiskestænger til gratis udlån. Alle deltagere modtager desuden en gratis spole Sufix fiskeline og et eksemplar af Fisk & Fri.

På Nordre Toldbod er der boder og events, så man kan lære at binde en flue, kaste med fluestang og hoppe i havnen i en flydedragt - eller en flydering. Man kan desuden prøve at røge sine friskfangede fisk, eller se på boderne mens man venter på indvejningen og den store præmieoverrækkelse kl. 16.30.

Du kan få mere info om konkurrencen, og tilmelde dig i Jan og Bo grejbutikker eller på www.fiskogfri.dk


Læs mere på www.fiskogfri.dk eller www.byoghavn.dk/Byliv.aspx


Presseinformation:

Gordon P. Henriksen, redaktionschef /Editor, Fisk og Fri tlf.: 33 32 39 00

Pressechef i By & Havn, Pernille Garde Abildgaard tlf.: 29 16 05 86

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206