Ørestad igen nomineret til arkitektpris

3. december 2008

Fem danske arkitektfirmaer er nomineret til Mies van der Rohe-pris. To af firmaerne er nomineret for projekter i Ørestad – 3XN for Ørestad Gymnasium og BIG Bjarke Ingels Group for VM-Bjerget

 

Det er Akademisk Arkitektforening og Danske Ark, der har nomineret fem danske arkitektfirmaer til den prestigefyldte og eftertragtede europæiske arkitekturpris, Mies van der Rohe-prisen, for 2007 og 2008.

De nominerede er:

- 3XN A/S for Ørestad Gymnasium

- Arkitema Architects for Nørre Vodsborg

- BIG Bjarke Ingels Group for  VM-Bjerget

- KHR arkitekter for Hellig Kors Kirke

- Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S for Det Nye Skuespilhus


Mies van der Rohe-prisen blev indstiftet i 1987 og uddeles hvert andet år af den Europæiske Union og Fundació Mies van der Rohe, Barcelona. Formålet er at anerkende og belønne arkitektur af høj kvalitet, som ved sin nytænkning tjener som forbillede for andre arkitekters arbejde.

Prisen bliver uddelt i foråret 2009 og bliver givet til arkitekturværker, der er bygget inden for den seneste toårsperiode, og som er enestående på grund af deres konceptuelle, tekniske og bygningsmæssige kvalitet.

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206