Byggemodningsselskabet Marmormolen en realitet

24. november 2008

Endnu et skridt er taget mod byudviklingen på Marmormolen. Den 21. november blev Byggemodningsselskabet Marmormolen stiftet. Det overordnede formål med selskabet er at realisere projektet om byudvikling på Marmormolen.

 

Det betyder blandt andet, at selskabet, i samarbejde med Københavns Kommune, skal bearbejde 3XN’s masterplan for området med henblik på en udarbejdelse af en lokalplan. Lokalplanen forventes at være på plads i løbet af det næste års tid.

Når lokalplanen er færdig, skal selskabet desuden stå for byggemodningen af hele området samt salg af boligdelen. Størstedelen af projektets erhvervsetagemeter er i forbindelse med selskabets stiftelse solgt til Nordkranen og SNS.

Byggemodningsselskabet Marmormolen er et samarbejde mellem SNS Property Finance og Nordkranen A/S, der ejer 50 % af det nye selskab - og Udviklingsselskabet By & Havn I/S, der ejer de resterende 50 %.

I selskabets bestyrelse sidder Dan Petersen, direktør i Nordkranen A/S, Otto Rompelman, Country Manager Nordic i SNS Property Finance, Jens Kramer Mikkelsen, adm. direktør i By & Havn og Michael Soetmann, økonomidirektør i By & Havn. Direktør for selskabet er Rikke Enderlein.

Det er på baggrund af masterplanen fra 3XN og Steven Holls vinderprojekt for blandt andet de to tårne og gangbroen i 65 meters højde, at selskabet kan gå i gang med arbejdet.

Det første, der skal bygges på Marmormolen, er FN-Byen, der forventes at stå færdig i 2012. Udover FN-Byen, tårnene og broen, skal Marmormolen ifølge masterplanen danne ramme for ca. 25.000 etagemeter boliger samt yderligere ca. 55.000 etagemeter erhvervsbyggeri og et hotel.

Men før kranerne for alvor kan få lov at svinge over området, skal lokalplanen på plads og jorden byggemodnes. Det betyder etablering af kanaler, veje, vejkryds og omlægning af forsyninger - alt det, der skal til for, at de enkelte byggerier kan gå i gang.

Læs mere om Marmormolen


Presseinfo

Pressechef i By & Havn, Pernille Garde Abildgaard, T: 2916 0586. E-mail: pga@byoghavn.dk

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206