Julestemning og bæredygtig skøjtebane i Ørestad

19. november 2008

Julefesten i Ørestad begynder med spektakulært jule-lysshow på Kay Fiskers Plads allerede den 27. november og fortsætter med bæredygtig skøjtebane i Under Vand – byens nye kultursted ved Ørestad metrostation. Læs meget mere i julekalenderen, der er på gaden nu.


I kalenderen ’Jul i Ørestad’ har By & Havn samlet en række forskellige arrangementer, der hver især gør Ørestad lidt mere hyggelig og stemningsfuld i julen. Når lysene er tændt i Ørestad City følger Ørestad Nord op dagen efter, hvor Tietgenkollegiet er vært for årets lystænding. Derefter er der rig mulighed for at komme i julestemning i hele bydelen, fx med juleløb på Naturcenter Vestamager og Xmas Roller Disco på Ørestads bæredygtige skøjtebane for både børn og voksne. For de kreative er der alternativt julemarked i Under Vand, hvor du både kan købe og lave dine julegaver.

”Traditioner er vigtige i opbygningen af en ny bydel. Og selvom Ørestad stadig er ung, har vi allerede fået opbygget nogle gode juletraditioner for hele familien. Bl.a. lystænding på Kay Fiskers Plads og julearrangement på Naturcenter Vestamager. I år har vi også nogle gode nyskabelser på juleprogrammet, der forhåbentlig vil sprede julefest og stemning i hele Ørestad”, siger konstitueret bylivschef i By & Havn, Simon Brückner.

Et af de nye jule-tiltag er julemarkedet i Under Vand, Ørestads nye kultursted i den gamle cykelkælder ved Ørestad metrostation.  Ti dage i december, fra den 13. til den 23., går en række kunstneriske kræfter i Københavns sammen om at skabe et alternativt julemarked med en blanding af udstilling, butik, kaffestue og kreativ fabrik. Unge designere, arkitekter og kunstnere fra København er inviteret til at udstille og sælge deres værker - malerier, keramik, grafisk tryk, T-shirts, møbeldesign og andet unika kunst. Og så kan besøgende selv producere egne gaver og skabe individuel indpakning i byg-selv-værkstedet. Der serveres eksotiske teer, varm kaffe og kage på stedet.

Se alle Ørestads arrangementer i den nye kalender, der netop er udgivet.

Julegrønt
Fra fredag den 22. november

Lystænding i Ørestad City
Torsdag den 27. november  kl. 16.45

Lystændingsfest i Ørestad Nord
Fredag den 28. november kl. 16.30

Xmas rollerdisco for børn
27. og 28 og 29. november kl. 14

Xmas rollerdisco for voksne
Fredag den 28. november kl. 21

Juletumult på Naturcenter Vestamager
Lørdag den 29.november kl. 14

Trylleri i vintermørket
Pavillonen i Ørestad Bypark

Julelys i kranerne

Julemarked Under Vand
13.-23. december (man.-lør.) kl. 13


Presseinfo
Pressechef i By & Havn, Pernille Garde Abildgaard, T: 2916 0586

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206