Svanemøllehavnen renoveres over de næste fire år

18. januar 2008

Danmarks største lystbådehavn med 1.100 bådpladser, Svanemøllehavnen, er ved at få den helt store tur. Det gælder både Nord- og Østmolen samt alle bådebroer. Svanemøllehavnen går tilbage til 1935 og har vist sig stærkt angrebet af pæleorm.

 

Efter renoveringen vil havnen grundlæggende ligne sig selv før renoveringen, men bådene vil blive placeret ved flydende broer og Y-bomme, som giver færre problemer ved høj- og lavvande og kræver mindre vedligeholdelse.

Arbejdet begyndte før jul og skal være færdigt i foråret 2011. Nordmolen gøres færdigt i år. Både i år og 2009 arbejdes der på Østmolen og sideløbende etableres nye bådebroer.

By & Havn, som ejer Havnen, er i tæt samarbejde med Svanemøllehavnens klubber om renoveringen, og havnefogeden styrer bl.a. placeringen af de både under renoveringen.

Nordmolen renoveres af Hoffmann A/S. CC Design A/S står for broerne, mens Rederiet Høj A/S har uddybningsarbejder. Samlet pris for renoveringen: 40 mio. kr.

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206