Indvielse af Ørestads bypark: Beboerne har selv bestemt

16. juni 2008

København har fået en ny spektakulær park, og beboerne i Ørestad har fået en ny gigantisk baghave med blandt andet ”kysse-ø”, ”rutche-ø ”og ”beachvolly-ø”. Parkens indretning er resultatet af beboernes egne ønsker - og ifølge beboerne er følelsen af ejerskab, netop dét, der får Parken til at leve.

 


Klik: Hent E-flyer


Det er beboerne selv, der - i samarbejde med professionelle rådgivere - har bestemt, hvordan den 70.000 m2 store bypark i Ørestad skal se ud. Grundejerforeningen Ørestad City er bygherre på parkens ombygning, mens By & Havn har støttet projektet økonomisk. Efter talrige workshops, diskussioner og informationsmøder, hvor By & Havn har fungeret som sekretariat, er beboernes hårde arbejde blevet til en utraditionel park med plads til alle.

Formanden for Grundejerforeningen Ørestad City, Thorbjørn Nesjan, har været begejstret for processen, hvor alle har fået lov til at bidrage med sine ønsker og ideer:

”Når man skal skabe en ny bydel, er det ekstremt vigtigt, at beboerne føler ejerskab til byen. Parken lever nu – netop i kraft af det ejerskab, der er blevet skabt i denne proces. Jeg er selv meget glad for byparkens organiske former. Der er masser af funktionalisme i Ørestad, så det er dejligt at have en park midt i det hele, der er så rund og organisk.”

Der er officiel og festlig indvielse af parken fredag den 20. juni  fra kl. 15.00, hvor både kulturminister Brian Mikkelsen og teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam kommer og ønsker tillykke.

Adm. direktør i By & Havn, Jens Kramer Mikkelsen, glæder sig over parken, og især den vellykkede proces med beboerne:

”Lige fra begyndelsen har det været vigtigt for selskabet, at inddrage beboerne i udformningen af byparken. Byudvikling er også at skabe rammerne for et sprudlende byliv, og det er lykkes godt i Ørestad City, hvor beboerne ved byparken har bestemt, hvordan dette kæmpestore by-rum skal indrettes. Beboernes ejerskab til byparken er altafgørende, og vi har haft et godt samarbejde. Byparken er blevet et godt samlingssted for hele Ørestad.”

Indvielsen fejres med fest, taler, grill, snacks, smoothies, danseundervisning, beachvolley og livemusik. Publikum kan desuden opleve den franske verdensartist Eric Lecomte, der i dagens anledning klatrer og danser på en af parkens bygninger. Det hele begynder fredag den 20. juni kl. 15.00.

PROGRAM

  • kl. 15: Beachvolley turnering på Gillelejeøen. Børnene kan få malet ansigtet og blive til blomster blandt parkens Øer. Få en snak med fitness.dk om sundhed og træning. Få målt din fedtprocent. Amager Pileforening fletter kurve og fortæller om pilen i parken.
  • kl. 16: Taler af kulturminister Brian Mikkelsen, teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam, samt By & Havn og Grundejerforeningen Ørestad City. Byparkens arkitekter MUTOPIA og GHB Landskab svarer på spørgsmål. Frugtformidlingen serverer sunde snacks og friske frugtdrinks til alle gæster. Den franske verdensartist Eric Lecomte klatrer og danser på en af parkens bygninger.
  • kl. 17: Koncert med Rasmus Nøhr
  • kl. 18: Få sved på panden, når fitness.dk arrangerer bodyjam. Grillene tændes og picnictæpperne rulles ud. Køb mad og drikkevarer i parkens boder eller tag selv picnickurven med. Den franske verdensartist Eric Lecomte klatrer og danser på en af parkens bygninger.
  • kl. 19: Danseundervisning under åben himmel. Tag din nabo under armen og dans Sving, Jive og Cha-cha-cha. Beachvolley finale.
  • kl.20: Den franske verdensartist Eric Lecomte klatrer og danser på en af parkens bygninger Kristian Skov, lokal standup’er fra Ørestad City. Partybandet Mojo Mokka spiller bl.a. B.B. King, Jerry Lee Lewis og ikke mindst Elvis.

Nye events kommer til – følg med på www.orestad.dk/byparken


Fakta om byparken:

  • Beliggende i Ørestad City. Nærmeste Metrostation: Ørestad
  • 147 meter bred. 470 meter lang. I alt ca 70.000 m2
  • Til sammenligning er Ørstedsparken i København K 65.000 m2
  • Første spadestik til parken blev taget i december 2003
  • Træerne i parken er bl.a. lind, ginkgo, skovæble, rødeg, sølvløn og hybridasp
  • Grundejerforeningen Ørestad City ejer byparken og står for den daglige drift
  • Hovedentreprenør: Ebbe Dalsgaard. Rådgivere og arkitekter bag parkens nye indretning er MUTOPIA arkitekter i samarbejde med GHB Landskabsarkitekter


Presseinfo: Kontakt pressechef i By & Havn, Pernille Garde Abildgaard, T: 2916 0586.

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206