Borgermøde i aften - den 15. april kl. 19-22.15

15. april 2008

Nordhavnen – byen og miljøet. Nordhavnen skal være fremtidens miljømæssigt bæredygtige bydel. Men hvordanser sådan en mon ud? Vi vil gerne høre dine visioner! Vi håber derfor, du har tid til at deltage i aftenens borgermøde og workshop.

Reminder:

Borgermøde i aften - den 15. april kl. 19-22.15

i DFDS Terminalen, Dampfærgevej 30 – i gåafstand fra Nordhavn Station.

Nordhavnen – byen og miljøet

Nordhavnen skal være fremtidens miljømæssigt bæredygtige bydel. Men hvordanser sådan en mon ud?

Det er der ingen, der ved. For der findes endnu ingen bæredygtige storbyer. Men vores livsstil skal i fremtiden tage udstrakt hensyn til det globale klima, og det lokale miljø vil blive stadig vigtigere.

Kan en bydel undgå at belaste klimaet? Hvordan planlægges en aktiv bydel, der sparer på ressourcerne? Hvor skal energien komme fra? Kan vi producere den i byen?

I det nære miljø vil vi stå overfor udfordringer som: Hvordan skaber man ideelle forhold for cyklister og kollektiv trafik, men bevarer plads til nogle biler? Hvilken slags grønne og blå områder skal man have i byen?

Hør By & Havns og kommunens visioner, og lad dig inspirere af nogle store bæredygtige byudviklingsprojekter, der er på tegnebrættet: OL-byen 2012 i London og Dongtan ved Shanghai.

Nordhavnen er en unik chance for at udtænke en hel bydel, der ikke belaster klimaet og med et miljø, beboerne kan trives i. Dine forslag kan være med til at gøre Nordhavnen til bydelen, andre i fremtiden vil lære af.

Vi vil gerne høre dine visioner! Vi håber derfor, du har tid til at deltage i aftenens borgermøde og workshop.

Aftenens program:

18.30: Dørene åbnes

19.00: Carsten Koch, bestyrelsesformand i By & Havn:

  • Betragtninger om fremtidens bæredygtige bydel

19.10: Ritt Bjerregaard, overborgmester, Københavns Kommune:

  • Bæredygtig udvikling af Nordhavnen

19.20: Malcolm Smith, design director, Arup (UK):

  • Dongtan. I Shanghai har man ambitioner om at bygge verdens største bæredygtige by til verdensudstillingen i 2010

19.40: Jerome Frost, Head of Design, Olympic Delivery Authority (UK):

  • Bæredygtig udvikling af OL-byen 2012 i London

20.00: Diskussion i grupper inden for tre temaer:

  • Cykler og kollektiv transport
  • Grønne og blå områder
  • Klima og bæredygtighed

21.00: Hvad er grupperne nået frem til?

Ordstyreren interviewer de tre moderatorer m.fl .

21.45: Klaus Bondam; Teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune:

  • Opsamling

22.00: Jens Kramer Mikkelsen, adm. direktør i By & Havn:

  • Den videre proces

Aftenens ordstyrer: Henning Thomsen, Dansk Arkitektur Center

Der serveres smagsprøver fra det økologiske havnekøkken.

Sådan bestemmes nordhavnens fremtid

I de kommende årtier skal hele Nordhavnens areal på 200 hektar gøres til en attraktiv, levende og bæredygtig bydel.

Arealerne ejes af By & Havn I/S. Københavns Kommune står for de overordnede rammer for byudviklingen, mens By & Havn fører udviklingen ud i livet. Senere på foråret 2008 udskriver By & Havn en idekonkurrence for bydelen for arkitekter og byplanlæggere fra hele verden.

Konkurrencen skal føre til en model for hele Nordhavnen og en plan for selve byudviklingen i Indre Nordhavn. Borgernes ideer vil indgå i grundlaget for konkurrencen.

De to debataftener i april 2008 (det første møde blev afholdt den 1. april) er arrangeret af By & Havn og Københavns Kommune.

På møderne kan alle interesserede give ideer til, hvordan området skal se ud i fremtiden. Du kan også bidrage med ideer ved at skrive til By & Havn eller kommunen. Klik forbi www.nordhavnen.dk eller www.kk.dk/nordhavn


Aftenens borgermøde finder sted i DFDS Terminalen, Dampfærgevej 30 – i gåafstand fra Nordhavn Station.

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206