16. nov: Bæredygtig byvandring i Ørestad

14. november 2008

De seneste år er bæredygtighed kommet højt på dagsordenen – og selvom Ørestad blev planlagt for over 10 år siden, er der alligevel tænkt bæredygtighed ind i bydelen. Byen bygges højt og tæt og ligger langs Metroen. På Søndag er der mulighed for, at komme med på bæredygtig byvandring i Ørestad.

 

I Ørestad er regnvand og spildevand opdelt og regnvandet fra ikke trafikerede arealer f eks. tage ledes til kanalerne, som løber gennem hele Ørestad.  

Vand fra veje kan ikke bruges direkte i kanalerne, da det er forurenet, men By & Havn er med i et forskningsprojekt, hvor vejvand renses på en miljørigtig måde uden tilsætning af kemikalier. Der er i plænen under byparken i Ørestad City etableret et forsøgsanlæg, der renser vejvandet for forurening.

Men også i byggerierne er der tænkt bæredygtigt. F eks udnytter DR-byen grundvand til køling om sommeren og opvarmning om vinteren - og på taget af Fælledhaven er placeret solpaneler.

I Ørestad City er der netop godkendt et bæredygtigt byggeri, som har vist, at der kan spares meget energi ved at tænke sig om i planlægningen af byggeriet.

I samarbejde med Agendacenter Amager og med støtte fra Københavns Kommunes klimakampagne KlimaKBH, arrangerer By og Havn en byvandring i Ørestad med fokus på bæredygtigt byggeri.

Byvandringen starter søndag den 16. november kl. 10.00 fra Islands Brygge Metro Station og slutter på Vestamager naturcenter. Det er planchef Kirsten Ledgaard fra By og Havn der vil guide deltagerne gennem turen.


Tilmelding kan ske til Claus Knudsen, Agendacenter Amager, T: 8232 5814.

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206