Et pletskud ved Naturcenter Vestamager

14. april 2008

Mere end 1500 mennesker brugte den smukke forårsdag i går søndag den 13. april til at besøge Naturcenter Vestamager, hvor alle døre var slået op til Åbent hus.

 

Det lignede mest en folkevandring, da københavnerne den anden søndag i april drog ud i naturen syd for Ørestad, hvor Naturcenter Vestamager holdt sit traditionelle Åbent Hus arrangement.

Der blev bygget flotte flitsbuer og skudt tusindvis af pile efter ulven og hjorten. Der blev flettet pilekurve og malet med mursten. Børn knuste mursten med forskellig farve til fint pulver, blandede det med kærnemælk og malede de flotteste træskiver. Hestevognene kørte i pendulfart rundt i området.

Et stort hit blandt de mange besøgende var to show med de urbane akrobater fra Team Jiyo, der gav parkouropvisning og workshop. Børn og voksne fik lov at øve sig i kunsten at bevæge sig som Spiderman gennem byen.

"Er det hver søndag, der sker så meget herude?", lød spørgsmålet fra mange førstegangsbesøgende på Naturcenteret. Der er stadig mange københavnere, som ikke kender eksistensen af dette fantastiske sted, hvor åben natur og gode oplevelser følges ad.

Det var en lang række samarbejdspartnere - Tårnby Naturskole, Kalvebod Naturskole, Københavns Bueskyttelaug, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Skov- og Naturstyrelsen lokalenhed Hovedstad og BYLIV (By & Havn) - der stod bag arrangementet.


Snobrød


Se og rør en fasan


Parkour workshop


Pileflet

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206