Jazz Picnic for livsnydere

4. juli 2008

Den 10 dage lange jazz festival i København sætter også sit præg på den kommende uges begivenheder i By & Havns byudviklingsområder, hvor der indbydes til Jazz Picnic både ved havnen og i Ørestad.

 

Allerede på onsdag den 9. juli kan du nyde kombinationen af jazz, picnickurv og prisbelønnet arkitektur ved Tietgenskollegiet i Ørestad Nord. Den svensk-norske kvartet People Are Machines’ muskuløse udtryk krydser den moderne jazz fra 60’erne med en stribe andre genrer, der ikke kun begrænser sig til jazz. People Are Machines mission er nemlig at udforske og nedbryde gængse opfattelser af, hvad jazz er. Arrangementet begynder kl. 16 og er gratis.

People Are Machines er: Marius Neset  - tenor saxophone. Magnus Hjorth - piano.  Petter Eldh - bass. Anton Eger - drums.

Hvis du ikke har fået nok af Jazz Picnic, kan du lørdag den 12. juli kl. 14.00 endnu engang nyde kombinationen af jazz og picnic ved Nordre Toldbod Løgismose. Det kulinariske højhus byder på en nyfortolkning af picnicspecialiteter blandet med havnens blå bølger og gourmet øl. Katrine Madsen Quartet feat. special guest Tomas Franck står på scenen. Katrine Madsen har for længst slået sit navn fast som en af Skandinaviens største jazzvokalister. Hendes smukke fortolkninger af jazzens tidløse klassikere skaber et udtryk, som både er nordisk og amerikansk. Denne eftermiddag har hun inviteret den altid uforlignelige saxofonist Tomas Franck med som gæst. Arrangementet begynder kl. 14 og er gratis.

Katrine Madsen Quartet er: Katrine Madsen - vocal. Henrik Gunde - piano and keyboards. Jesper Bodilsen - acoustic and electric bass. Jonas Johansen - drums and percussion + special guest Tomas Franck - sax.

Læs mere om jazzfestivalen på www.jazzfestival.dk.

Presseinfo: Pressechef i By & Havn, Pernille Garde Abildgaard på tlf.: 2916 0586.

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206