Hvad…?!?

2. april 2008

Bakken flytter til Amager, oldtidsmenneske er fundet i Ørestad og så er kviksølvforureningen i Københavns havn svaret på fremtidens brændstofproblemer. Hvis du undrer dig over, hvad disse tre ting har tilfælles er svaret: 1. april.

Den 1. april var selskabet centrum for mange af mediernes løjer. I TV2 Lorry kl. 19.30 kunne man blandt andet høre den store nyhed om Bakkens udflytning til Amager.  Jens Kramer Mikkelsen udtaler, at han støtter ideen og tror på, at Amagerfælled med tiden kan få samme rekreative plads i Københavnernes hjerter, som Dyrehaven har i dag.

Det er ikke kun Bakken, der har blik for Ørestads kvaliteter. Lokalavisen Amager kunne i hvert fald bringe en historie om fundet af resterne af en 20-årig mand fra oldtiden, som var fundet ved udgravningen til et nyt boligkompleks ved Fields. “Det kommer jo ikke bag på os, at Ørestad er et godt sted at bo,” udtaler Jens Kramer Mikkelsen.

I Københavns Havn var spasen en anelse mere teknisk. Planen var, at kviksølvet på bunden af Københavns havn skulle bruges som katalysator til brintproduktion og sikrer, brændstoffet til fremtidens biler. En spændende tanke, men, mon projektet holder længere end til 1. april?

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206