Det svenske statsbesøg i Ørestad

9. maj 2007

I morgen tager det svenske kongepar, den svenske kronprinsesse Victoria, det danske regentpar og Kronprins Frederik på tur i Ørestad. Besøget afsluttes med en Metrotur til Kongens Nytorv.

 

Udviklingen går stærkt i Ørestad. Allerede nu bor der over tre tusind mennesker i Ørestad, og titusinder af mennesker arbejder, studerer og har deres daglige gang i bydelen.

Nu får Ørestad også kongeligt besøg. I morgen den 10. maj bruger de svenske og danske kongelige tre og en halv time i Københavns nye, moderne bydel. Programmet er stramt: De skal åbne Øresundstinget, informeres om udviklingen i Ørestad fra toppen af Ferrings smukke højhus, besøge Tietgenkollegiet, på tur i naturområdet ved Grønjordssøen, indvie Ørestads Gymnasium, gå tur i Field’s og køre med Metro.

- ”Et besøg af de svenske og danske kongelige er en stor ære. Vi ser frem til at vise dem den udvikling, som Ørestad som et markant udviklingsprojekt i Øresundsregionen har gennemgået og vil gennemgå de kommende år”, siger Jens Kramer Mikkelsen, administrerende direktør i Ørestadsselskabet.

Ørestad er placeret tæt på city og med direkte adgang til Øresundsbro, motorvej, regional-tog og Metro og fem minutter fra en international Lufthavn. Samtidig ligger bydelen tæt på Amagers store naturområder og kun få minutter fra Københavns historiske bycentrum.

- ”Ørestad er attraktiv på grund af bydelens mange kvaliteter. Planlægning, arkitektur og byliv har fra starten har været prioriteret højt”, fortæller Jens Kramer Mikkelsen.

Det svenske kongepar og det danske regentpar kommer også til at opleve kvækkende frøer og græssende køer på deres tur i Ørestad. Det sker når de lægger vejen forbi Grønjordssøen. Søen er den del af Ørestads vilde naturområde, der ligger blot to kilometer fra Rådhuspladsen. Det 72 hektar store naturområde er en del af Amager Fælled, og området byder blandt andet på gamle strandenge, rørskov og tæt krat.

Metroen er nerven i Ørestad, men har også stor trafikal betydning i resten af København. Med Metroen er det blevet lettere og hurtigere at komme rundt. Københavnerne er blevet mere mobile og foretager oftere kollektive rejser i forhold til tidligere. Metroen har en gennemsnitlig driftspålidelighed på mere end 98 procent og er dermed et af de kollektive transportmidler i verden, der har den højeste regularitet.

- ”Ifølge den seneste kundeundersøgelse er 97 procent af passagererne tilfredse med Metroen, så københavnerne og pendlerne har virkelig taget Metroen til sig. I dag er det kun en begrænset del af hovedstadens boliger, arbejdspladser og studiepladser, der er betjent af Metroen. Med den kommende Metrocityring vil 85 procent af de, der bor og arbejder i de centrale, tætte bydele, fremover have let adgang til en station”, fortæller Jens Kramer Mikkelsen.

Til redaktionen

Se programmet for det kongelige besøg på Det Internationale Presse Centers hjemmeside.

Pressematerialer fra de institutioner og virksomheder, som er en del af programmet for det svenske statsbesøg i Ørestad kan rekvireres på cd i Ørestadsselskabet, T: 3311 1700. Pressekittet ligger ligeledes til afhentning i Det Internationale Presse Center, ligesom samtlige elementer i pressekittet kan downloades på www.orestad.dk/statsbesog.

Yderligere oplysninger:

Stine Christmas Nielsen
Pressechef
Ørestadsselskabet
T: 3311 1700/2075 2853
E: scn@orestad.dk

Carsten Arlund
Projektchef
Ørestadsselskabet
T: 3311 1700/2075 1701
E: ca@orestad.dk

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206