Jazz Festival på Kay Fiskers Plads

9. juli 2007

I denne uge - 9.-13. juli - bliver Ørestad en del af Copenhagen Jazz festival, når Bylivsgruppen i samarbejde med festivalen præsenterer en hel uge med fyraftensjazz i Ørestad City. Det sker hver dag kl. 16.30.

 

Under festivalen kan du opleve noget af det mest spændende på den aktuelle jazzscene, når orkestre som Gram’s Barons of Bebop and Beyond, Elena Setien Quartet, Big BombasticCollective og Global Motion går på scenen.

Program (hver dag kl. 16.30):

9. juli: Kostcirkeln

10 juli: Jeppe Gram’s Barons of Bebop and beyond

11 juli: Elena Setien Quartet

12 juli: Big Bombastic Collective

13 juli: Global Motion

Som et ekstra krydderi vil vores vidunderlige "sygeplejersker" fra Teater Manifold sørge for, at promillerne i baren får det til at summe for dig hele vejen hjem i Metroen.

Det er første gang, Ørestad inddrages i det officielle program for Copenhagen Jazz Festival. Koncerterne præsenteres i et samarbejde mellem festivalen og Bylivsgruppen, som igen er et samarbejde mellem Københavns Havn og Ørestadsselskabet. Bylivsgruppen arbejder bredt for at fremme et levende og attraktivt byliv i Københavns Havn og i Ørestad. Projektleder Rikke Faaborg glæder sig til jazz koncernterne i Ørestad City:

"Foruden jazzen har vi et kæmpe program af aktiviteter i Ørestad denne sommer. Vi mener, det er vigtigt at hjælpe den nye bydel på vej ved bl.a. at skabe traditioner og begivenheder i sammarbejde med gode samarbejdspartnere. Selvfølgelig skal Ørestad være en del af jazzfestivalen på linje med Gråbrødre Torv eller Kongens Have, så beboere, medarbejdere og besøgende kan få sig nogle gode oplevelser i Ørestad," siger Rikke Faaborg.

Bylivsgruppens sensommerprogram offentliggøres snart på www.bylivsgruppen.dk

Om de enkelte bands:

Kostcirkeln

Qarin Wikström (lead voc, ukulele), Simon Toldam (harmonium), Stephan Sieben (g), Jakob Falgren (b), Anders Provis (dr), Josefine Lindstrand (voc), Thomas Caudery (fl.h.), Lars Soberg (fl.h.), Niklas Antonson (tb), Kevin Christensen (eufonium), Oivind Slaatto (tuba)

Sangeren og sangskriversken Quarin Wikström, kendt fra Attaboy og Sekten, dannede dette meget ejendommelige band i det tidlige forår 2006. Ved at benytte akustiske instrumenter som tuba, eufonium og orgel lyder Kostcirkeln ikke som noget andet band. Men ikke desto mindre passer det perfekt til Quarin Wikströms sange.

Jeppe Gram’s Barons of Bebop and beyond

Niels Vincentz (s), Christoffer Møller (p), Jonas Westergaard (b), Jeppe Gram (dr)

Man siger tit om trommeslagere, at de skal holde sig fra at komponere og overlade det til “rigtige musikere”, men i Jeppe Grams tilfælde er det helt forkert, for han er en rigtig stor komponist. Med sit nye band har Gram besluttet sig for at dykke ned i forbindelsen mellem bebop og moderne jazz.

Elena Setien Quartet

Elena Setién (voc), Per Møllehøj Larsen (g), Jonas Muller (cornet), Jonas Westergaard (b), Kresten Osgood (dr)

Den syngende halvdel af Little Red Suitcase har lavet et nyt band. Her vil hun fortolke sange fra jazzens såkaldte standard repertoire. Der er så mange forskellige måder at nærme sig disse sange på, men tag ikke fejl – Elena både kan og vil finde helt nye.

Big Bombastic Collective

Niklas Antonson (tb, voc), Johannes Burström (b, voc), Stephan Sieben (g, voc), Thomas Caudery (tp, voc), Thomas Bang (b, voc), Gustav Sandegård (dr, voc)

Stilistisk set, er Big Bombastic Collective (BBC) en udbredt hybrid, hvis musik refererer til genrer som indie- og postrock, noise, country og popmusik. Baseret på disse referencer, er det lykkedes BBC at skabe en sound, der både er unik og original. Dette gælder ligeledes orkestreringen, som består af brass instrumenter, akustisk og elektrisk bas, guitar, trommer og fællessang, hvilket beviser at dette er en enestående gruppe, hvis musik er svær at kategorisere. Sørg for at tjekke debut albummet ”DIAMONDS” ud.

Global Motion

Nikolaj Hess (p), Tony Moreno (dr), Marc Mommaas (ts), tba (b)

Hess og Mommaas´ co-lead gruppe Global Motion har eksisteret siden 98 og har udgivet 2 cd´er med Mommaas´ musik og et duo album med Marc Mommaas sammen med Nikolaj Hess. Global Motion spiller Hess (med Gæsterne Jeff Ballard, perc og Ben Monder, guit) bliver snart udgivet. Hess´ musik er et originalt mix af den smukke skandinaviske lyrik og simplicitet og en stærk indflydelse fra amerikansk jazz og de komplekse og tryllebindende rytmer fra afrikansk musik. Hent flyer i PDF

Arrangør: Copenhagen Jazz Festival og Bylivsgruppen

Information: www.jazzfestival.dk og www.bylivsgruppen.dk

Sted: Kay Fiskers Plads ved Ørestad Metrostation

Presseinformation: Projektchef Carsten Arlund, Ørestadsselskabet
E: ca@orestad.dk
T: 2075 1701

Pressekontakt


Pressen er velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen, der kan være behjælpelig med yderligere information, illustrationer, baggrundsmaterialer og lignende. Vi bestræber os på at kunne give en hurtig tilbagemelding på pressens henvendelser.

 

Kontaktpersoner:

Carsten Arlund
Redaktør - billedredaktør
E: ca@byoghavn.dk
T: 2075 1701

Søren Bech Gade
Kommunikationsmedarbejder
E: sga@byoghavn.dk
T: 6115 3990



Lotte Rosenholm
Kommunikationsmedarbejder
E: lot@byoghavn.dk
T: 3057 8206